Freya og jeg var igår på det mest fede garnmarked, hvor man også kan få skrædderet uldfrakker, hvilket jeg lige måtte prøve. Den fedeste casmereuldfrakke ligger klar derinde i midtbyen efter det kinesiske nytår…jubi. Cecilie har fået udslet af hendes nye uldundertøj…desværre. Hun har været rigtigt meget plaget af det de sidste 2 nætter, så idag tog vi til lægen på Beijing United Clinic, som ligesom jeg kunne konstatere nogen overfølsomhed. Vi fik, som noget nyt for os, en erklæring, som siger at det ikke smitter, hvilket børnehaven meget sætter pris på herude……som læreren i børnehaven sagde til mig “man ved jo aldrig, hvad man kan fange af kinesiske sygdomme herude” – ja, så måtte mor her bide i det sure æble, og tage tøsen med til lægen, selvom det ikke var med min gode vilje. 700 kr at betale ved kasse et ( ja, altså sygeforsikringen dækker).
I eftermiddags var vi hos myndighederne for at få vores permanente opholdstilladelse, hvilket var lidt af et gedemarked med køer og ventetider. Vi havde heldigvis et firma, som stod i kø for os. Et par underskrifter samt et par fotos og vupti, så er vi lovlige:-)
Uld/garn marked
Kina Posted on Fri, January 21, 2011 16:33- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=164
Tørhed og snot
Kina Posted on Tue, January 18, 2011 15:22Freya er nu også blevet snottet, og det går ud over mor og Freya’s nattesøvn. Så i dag var jeg på kinesisk apotek for at købe noget så simpelt som saltvandsdråber. Det havde de ikke, men ellers havde de alt andet mellem himmel og jord bl.a. sjove te-krukker med svampe og andet kinesisk medicin i. Da jeg ændrede mine hensigter til at være målrettet på behandling af en voksen med saltvandsdråber, så kunne jeg pludselig godt købe nogle, men jeg måtte endelig ikke give dem til lille Freya. Hvorfor mon? Jo, ser I, da jeg kom hjem og pakkede det ud, var der en duft af mynte, så måske ikke hel rent saltvand alligevel:-) Kan jo ikke læse kinesisk, endnu….ha ha. Cecilie er plaget af tørheden herude. Hun har fået rødt udslet, som klør rigtigt meget, og hun klør igen, så hun er meget rød det lille pus. Så vi har indstillet det daglige bad indtil det bliver mere fugtigt i vejret. Det er hun vist godt tilfreds med, da hun ikke just elsker hårvasken. På vej hjem fra afhentningen af Cecilie havde vores chauffør nær kørt Pernille, Malthe og deres cykler ned, hvis jeg ikke havde råbt stop. De er en meget hård trafik for de små om morgenen og eftermmiddag, hvis ikke de bliver kørt i børnehave/ skole. Der er bare så mange biler på gaden, og så svinger de bare, når de skal, selvom der er en cyklist imellem dem og deres retning…pyha. Lad os se hvordan det kommer til at gå med mig og cykeltraileren i slutningen af februar.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=165
Beijing-trafik
Kina Posted on Tue, January 18, 2011 03:35Så skal jeg lige love for, at jeg har set mit kors på min grav et par gange her i morgentrafikken. Når man drejer til højre herude, så gør man det også selvom der kommer biler fra begge sider ude på den vej, som man skal ud på……pyha, vores driver var lige ved at give en gammel mand på en knallerttaxa en ordentlig flyvetur. Godt med en sele på i en udlejningsbil og børnesæderne bagi:-)
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=166
Økologi længe leve
Kina Posted on Mon, January 17, 2011 14:41Har været i den mest fantastiske øko-butik (www.lohaucity.com) i Beijing med et super godt bageri i europæisk stil…mums mums, mens manden lægger på sofaen med den nok værste forkølelse/influenza jeg længe har set.
Cecilie har en blålig fortand, måske stammer det fra faldet mellem jul og nytår, men det gør heldigvis ikke ondt…..vi ska lige have fat i forsikrigen. Sådan går det, når man har en frygtløs datter, der godt kan lide trapper
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=167
Longqing Gorge
Kina Posted on Sat, January 15, 2011 15:56i dag har vi været med vores naboer Maibritt og Carsten(der også arbejder for Infenion/Intel herude) på halvdagstur til is-festival i longqing Gorge, 1 1/2 times kørsel nord for Beijing. Det var lige noget for Cecilie. Hun styrede lige hen mod de mange rutchebaner, som var udhugget i isblokke. Der var de mest fantastiske is-skulpture med forskellige farvede neonlys indeni. Det var en meget kold tur, det frøs 4-5 grader allerede, da vi kørte hjemmefra,og så al den is oveni. Jeg tror, at jeg var den der frøs mest selvom de lange underbusker, sad hvor de skulle. Da vi kom hjem, var jeg stadig kold inden i “skroget”. Freya havde også en dejlig dag. Hun sov næsten på hele turen nede i sin fantastiske varme Voksipose som er skabt til det her kolde vejr. Det er helt klart et sted vi vil besøge igen, da der om sommeren er skønt ved søerne/floderne længere inde i bjergene. Der er også en anden temperatur:-) Der findes faktisk en storebror til det har sted, kaldet Harbin længere nord på nær den rusiske grænse, hvor der så bare er minus 25-30 graders kulde.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=168
En tur i “Bilka”
Kina Posted on Thu, January 13, 2011 14:51 Pernille og jeg tager lidt på shopping, når ungerne minus Freya er afleveret på deres respektive skoler/ børnehaver. I dag gik turen til den kinesiske udgave af Bilka, kaldet Auchan.
Endnu engang var Freya den store attraktion for specielt unge kineser-piger. Hun stod denne gang nede i vognen, så der var ingen risiko for styrt, som i IKEA for nogle dage siden. I “Bilka” har de levende frøer, fisk og nogle røgede fugle i bunker – alt sammen i delikatesse afdelingen:-) Velbekomme. Det tror jeg nu aldrig helt bliver hverdag for mig, men en oplevelse er det.
Det går godt med Cecilie i børnehaven. Hun kan lige pludselig gøre alt ting selv også klædes sig på og af – bare ikke herhjemme. Der sniger sig også allerede, efter fire dage, nogle enkelte engelske ord ind i hendes sprog og hun synger børnehavesange på værelset om eftermiddagen.
I morgen starter vores nye chauffør i vores ny-lejede bil. Er lidt spændt på om vi kan kommunikere med ham og undgå startproblemer.
Er for tiden glad for at være expath-frue, men skal der virkelig være så koldt og tørt herude. Jeg er total elektrisk og får stød ved alt, som jeg rører ved…….det er så træls på godt nordjysk.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=169
Status efter de første to uger
Kina Posted on Wed, January 12, 2011 15:50Her er noget så tørt, støvet og så spytter kinesere meget på gaden. Vejret er udholdelig men også barsk, når der blæser – og så venter vi stadig på en bil. Når det er sagt, så er vi faktisk ved at finde os selv herude. jeg kan sagtens få tiden til at gå med skiftetvis shopping og Freya- pasning. Vi har et dejligt hus, som er varmt og hyggeligt med menneskerne herinde. Jeg har en fantastisk sød og lærenem Ayi, som giver mig enetimer i kinesisk, mens hun ordner hele”hytten”….. Imponerende. Luftfragten kommer i morgen – Så der er mere at være positiv overfor.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=170
P.E. Day
Kina Posted on Wed, January 12, 2011 15:39Cecilie er jo startet i Nursery/ børnehaven hos Dee( en super sød lærer, som forstår sig på vores datters temperament). På MSB, som skolen hedder i expath -ghettoernes munde, har jeg også lært hvordan man pænt venter på at få sit barn udleveret, og jeg mener bogstaveligt talt udleveret, for det er sådan det foregår bag den lukkede dør:-) forældrene venter udenfor døren til læren “synger børnene ud”. Jeg kan mærke, at det lige skal gro lidt på mig, før det kommer til at føles normalt. I dag har hun haft P.E.day, som er fysisk læringsdag, hvilket de har en gang om ugen. Der er alle i samme fine gymnastik- dragt med skolens logo på. Cecilie tager det hele ret pænt. Der er skrig og skrål ved afleveringen, men 5 min senere leger hun. Når jeg de sidste to dage har hentet hende, så er det med et smil og omfavnelse, dog kan jeg godt mærke på hende, at det er noget helt nyt og lidt utrygt. Al begyndelse er svær. Freya stortrives i Susan’s selskab derhjemme, mens jeg afleverer Og henter Cecilie i børnehaven. Susan er vores Ayi(hushjælp) som bare er så fantastisk til vores børn og vores hus. Hun laver også mad til os, og det bliver til megen chili, da både Jacob og Susan elsker “varme” retter. Lad os håbe at Freya’s mave holder til “chili-mælken”:-)
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=171
Den obligatoriske velkomst i IKEA
Kina Posted on Wed, January 12, 2011 15:06Så kom vi også igennem endnu en tur i IKEA med et lille styrt fra Freya i mente….bare rolig, hun var godt beskytte i autostolen. Moren blev så forskrækket over nærgående kinesere, som sku studere Freya, at hun ikke så Freya styrte. Det var også IKEA jeg skulle sande, at kineserne virkelig skal spytte, når de nu skal. Så i hvert fald en toiletspand med noget lignende nede i….uhhh ha da da. Og endnu en mand, der lige skulle power-nappe på en udstillingsseng….du store verden:-)
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=172
Cecilie’s første børnehavedag
Kina Posted on Mon, January 10, 2011 07:36Så har Cecilie haft sin første dag i børnehaven og det gik godt. Hun græd lidt, da hun opdagede, at mor ikke var med derinde ellers har det bare været godt for Cecilie, at komme op og lege lidt. Hun har haft en hel dag med middagslur fra dag et….det synes moren er flot. Cecilie er nu ved at lære kunsten, at skulle rydde op inden man starter på noget nyt. Lad os se om hun kan lære det….det bliver i hvert fald ikke herhjemme – hun er ved at være en hård knap tre-årig at danse med – men godt med noget energi:-)
Familien har også været en tur i poolen igår. Cecilie og far badede mens mor og Freya iagttog dem. Det er en dejlig pool med et wellness-areal i omklædningen, hvor Freya kan lave bobler i det varme vand:-)
Jeg har lidt op- og nedture for tiden, men prøver at se lyst på tingene trods startvanskeligheder ved bl.a ikke at have en bil. Har f.eks. i skrivende stund fået leveret dejlig æblejuice og vand til døren.
På billederne ser man børnehavens playroom og den røde port på det ene billede, beskytter børnene mod Beijing-trafikken. Dejligt trygt miljø. Porten er åben om morgenen og om eftermiddagen.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=173
Play-date
Kina Posted on Sat, January 08, 2011 15:48Cecilie har nu haft sin første play-date og jeg min første expath-wife-kaffeslapperas. Det var rigtigt dejligt for Cecilie….hun blev så glad, da hun så at det var Jules og hendes storesøster, Lily, der åbnede døren. De tre piger leger godt sammen. jeg fik en kop kaffe og en snak om expath-livet med deres mor og hendes to veninder fra henholdsvis Tyskland og England. Freya fik stor opmærksomhed af de to veninders store piger, som aede hende meget…….og det er noget,som Freya elsker.
Vi er ligeså stille ved at vende os til livet hernede. Jacob kommer sent hjem hver dag pga. den voldsomme myldretrafik, så Cecilie og jeg starter mange gange på maden inden Jacob kommer hjem.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=174
fald fra seng til gulv
Kina Posted on Mon, January 03, 2011 15:32Så er Cecilie, som jeg frygtede med en stor seng uden sengehest, faldet ud af sengen ikke en men to gange i nat – og hun lader det ikke gå stille for sig – det er med skrig og skrål – så forældrene bliver meget forskrækket:-) Hun er en sej pige, der bare lægger sig til at sove igen efter lidt hjælp op i sengen igen.
I dag har jeg haft besøg af min ayi(hushjælp), Susan. Hun er super sød og god til børn. Vi skal nok regere “slotte” her sammen:-) Hun er imponerende god med mobben, som så også skal svinges ret tit her pga. støvet….støv…støv…….støv.
Der har ikke været så koldt idag – måske kun omkring frysepunktet og næsten ingen vind.Dejligt, så er det behageligt at færdes ude.
Jacob har været i IKEA i dag for at købe en simpel ting, som en garderobe til gangen. Han havde så valgt en national off-dag efter nytår, hvor samtlige kinesere i Beijing skulle i IKEA og prøve sofaer og læse avis……..
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=175
Friends day
Kina Posted on Sat, January 01, 2011 17:14 jubii, Cecilie har mødt en ny veninde. Hun hedder Jules og bor kun nogle minutter fra os. De skal nok komme til at lege sammen. De to piger gik kort tid efter første møde med hinanden i hænderne…sødt. Jules er fra maj hvor Cecilie er fra februar 2008. Vi snakkede også godt med hendes forældre.
Vi har været en tur ude på gåben idag. Vejret har vist sig fra sin bedre side idag – knap så koldt og mindre blæsende – solen varmede os næsten lidt op. Vi var rundt i vores compound for bl.a. at få vores pas tilbage, som har været en tur på politistationen, hvor vi som tilflytter skal registreres inden der er gået 24 timer efter ankomsten. Cecilie mødte sin veninde i vores klubhus, hvor der er pool, fitness, kiosk, frisør ect. Jacob fandt bl.a. En varmvandspool til Freya:-)
Freya har haft sin første trillerne herude. Hun trillede fra maven til ryggen igår….stor pige.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=176
IKEA
Kina Posted on Fri, December 31, 2010 13:08her til eftermiddag har vi været ude og proviantere os i IKEA. Det var en kæmpe oplevelse for Cecilie, som kineserne i butikken var meget interesseret i men mor og far shoppede. Freya blev også begloet, men hun opdagede det ikke, da hun sov på det meste af turen. Vi har købt meget, men vi kunne ikke lige have et tørrestativ pg diverse større ting i en taxa. Det var også meget koldt, at fonde en taxa hjemad. Cecilie var så træt, at hun stak i et hyl, da vi endelig fik en taxa til at køre os hjem. Hun endte med få minutter efter at falde i søvn. Der er stadig noget jetlag tilbage hos os alle.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=177
Dag et
Kina Posted on Fri, December 31, 2010 05:18 Så har vi alle fået sovet og er nogenlunde friske. Børnene vågnede kl.7 og de har lige haft en time i nat, hvor de troede at det var dag, men vi er vist sluppet let om ved det trods kun 2 timers søvn hos Cecilie på turen herned.
Det forrige indlæg jeg skrev var med jetlag og jeg var meget søvnig, så det er måske noget sludder:-)
I dag ordner Jacob en masse praktisk og papirarbejde med huset. Pigerne og jeg hygger indendørs med udpakning og leg. Der er koldt herude – måske de samme 5-6 minus grader som der var i går, da vi ankom. Det blæser, så vinden er meget kold, men solen titter frem og gør os glade indendørs.
Vores hus er møbleret og virker egentlig ret rent, men jeg glæder mig alligevel til at Susan(vores hushjælp) kommer på mandag:-)
Vandet fra vandhanen må jo ikke drikkes, så her til formiddag kom der endnu en kineser med et stor dunk drikkevand til vandbeholderen, som også kan levere kogende vand.
Cecilie har nu taget det hele pænt. Hun leger indimellem med hendes julegaver og laver også lidt ballade, som alle næsten 3 årige gør. Hun virker glad.
Freya tager nogle ordentlige lure i sin voksipose, som skiftetvis ligger i stuen nedenunder og i soveværelset på 1 salen.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=178
Så kom vi afsted
Kina Posted on Thu, December 30, 2010 15:33 vi startede ud med at pakke tingene godt sammen i vores kufferter. Det blev til 8 kufferter som blev transporteret til lufthavnen af mine forældre og min bror og hans kæreste, Gitte.
I lufthavnen mødtes vi med Henrik og Anne, Malene og Anders og Ricco og Irene samt nogle af deres børn som kom for at vinke “på gensyn”.Cecilie sagde også farvel til Bedstefar og bedstemor, som glæder sig til at se hende igen til sommer.
Der var rod i vores billetter, så det var godt at vi var kommet i god tid. Freya og jeg havde ingen billet hos SAS, men det fik Jacob da ordnet i løbet afen halv time.
vi kom godt afsted og havde lige tid nok i Kastrup til et bleskift, et besøg i banken og et par sanwiches.
I luften sov Cecilie ind i mellem. Hun syntes, at det var hårdt at sove siddende. Resten af tiden brugte hun med Ipad’en i hånden og sine tegnefilm.
Freya sov næsten hele vejen, så hun var nem denne gang.
Der har nu været mindst 8 kinesere inde i vores hus for at hjælpe med diverse ting ved indflytningen….pyha, men de er smilende og søde. Der er en kineser ti enhver opgave.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=179
Luftfragt og tid til familien
Kina Posted on Tue, December 28, 2010 17:37 Så er luftfragten taget afsted. Nu er der for alvor tomt og koldt her i huset, men med lidt familiebesøg er der varmt igen. Vi drikker kaffe og spiser de sidste julesmåkager:-)
I stuen står vores kufferter næsten klar til afgang.
Jeg har nogle følelsesmæssige rutche-ture ind i mellem. Det hører nok med i processen.
Cecilie går lidt rundt om sig selv – kan ik rigtigt finde roen ved puslespillene eller dukken, som hun fik i julegave. Hun ser lige nu en dejlig lærerig tegnefilm, Bjørnebrødre, hvor der synges så smuk om hjemmet ” her er mit hjem, hjem, hjem”. Det slapper hun af ved.
Freya er blevet mere sig selv igen. Hendes dejlig smil er kommet tilbage….det er nok den gode ildelugtende penicillin, som er slået ind.
Freden har sænket sig over det ellers så travle hjem( i december måned).
Nu vil jeg give Freya merepenicillin, så hun forhåbentligt kan klare flyveturen i morgen.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=180
Uheldige Cecilie
Kina Posted on Mon, December 27, 2010 21:44 Nu har jeg jo lige skrevet om hyggen hos Cecilie’s bedsteforældre, altså mine forældre. Det var dog ikke så hyggeligt her til eftermiddag, da Cecilie skulle balancere med cornflakes på Bedste’s trappe. Hun faldt desværre og slog hul på læbebåndet, så moderen fik svært ved at børste hendes tænder her til aften. Cecilie havde bortset fra faldet hygget sig idag:-)
Nu står den på kaffe og lidt overblik over masserne til luften, som skal noteres ret detaljeret til forsikringen og told-myndighederne. I mens sover børnene trygt og godt trods trappefald og forkølede ører.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=181
Luftfragten pakkes og Freya er syg
Kina Posted on Mon, December 27, 2010 19:27 Vi har pakket alt vores bagage ti flyveturen ned, så vi bedre kan finde de ting, som skal sendes med luftposten i morgen eftermiddag.
Det har været en hård dag, især for lille Freya, som anden juledag fangede sig en virusforkølelse, som har sat sig på hendes ører og derfor er hun i dag startet på penicillin. Freya har også sovet uroligt op til i dag pga sine ører. Vi håber, at hun får mere ro i nat og at penicillinen virker inden flyveturen på onsdag.
Cecilie har været en tur nede hos Bedstefar og lege. Jeg tror, at de har hygget sig og glædet sig over de sidste gode timer sammen inden afrejsen.
Husudlejeren er taget på ferie og kan ikke skrive under på vores kontrakt, så den står måske på hotel den første tid Beijing….øv øv.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=182
Afsted i juledagene
Kina Posted on Mon, December 27, 2010 19:13 Så kom julenaften og juledagene, som gav os tid til at se familien og sige på gensyn, nogle er der gensyn med allerede i april og andre først til sommer, når vi kommer hjem på ferie.
Cecilie har hygget sig med hele familien og alle hendes mange gaver. Vi siger alle tak for nogle intense og fantastiske dage.
- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=183