Blog Image

Kina

Om denne blog

Denne blog er oprettet i forbindelse med vores udstationering til Beijing, Kina.

Farvelfest for de danske piger i Beijing

Kina Posted on Wed, June 15, 2011 15:29

Nogle af pigerne herude havde inviteret alle de danske piger i Beijing til farvelfest i mandags. Festen skulle jeg selvfølgelig støtte op om, og tog afsted på sejltur ned gennem nogle af Beijings kanaler med en flok søde piger. Der blev på sejlturen serveret mousserende vin og frugt…..det var fantastisk hyggeligt, og snakken gik vældigt derudaf. Vi stod af båden ved Sommerpaladset, hvor en del af vores chauffører og biler kørte os videre ud til en af pigernes baghave, hvor vi hørte et spændende foredrag og spiste noget lækkert grillmad. En god men varm dag. Det var også dagen, hvor min 300 kwai kjole gik total i “stroppe-protest”, så jeg måtte have kære Pernille til at binde mig op adskillige gange under festen…….det er sku og bliver noget skrammel og kopier, som bliver solgt herude;-)

I går var Pernille, Heidi og jeg på Silkemarkedet, og havde nær handlet nogle lækre trøjer hjem, men prisen var alt for høj og kvaliteten ikke derefter. Jeg bliver altid så ærgelig over, hvor meget tid der går med ingenting.



4. dag, Yangtze Cruise

Kina Posted on Tue, June 14, 2011 15:51

Om morgenen vågnede vi op til fuld sol og blå himmel. Sluserne var passeret, og vi lå stille ved kajen i Xiling Gorge, nær “The tree Gorges Great Dam”, som er verdens største dæmning. Efter morgenmaden tog vi på en to timers tur tilbage og ud til sluserne og dermed også den store dæmning. Her havde vi udsigt over hele det 16 års store projekt. Jeg har aldrig set noget lignende, men det så ud til at virke godt. Dog er der ikke, pga sæsonen, ret høj vandstand i floden. Der var også en model, som skitserede det store projekt lidt ovenfra….meget interessant. Så var det jo, at der blev sendt en kærlig tanke hjem til en, som er mere fascineret af sluser, end jeg er, og som har slæbt mig rundt, som barn, til diverse sluser i bl.a. Sverige:-)

Cruiset endte i Yichang ved middagstid efetr en dejlig Dim Sum-frokost. Herfra tog vi flyet tilbage til Beijing. Endnu en gang var det med en snork-sovende Freya, og en hyggetræt Cecilie. Hele banden fik knaldet nogle brikker på vej hjem. Vores chauffør, Du hentede os i lufthavnen, og Cecilie var glad for at se sin chauffør igen:-)

I det store og hele har det været en fantastisk stor oplevelse for hele familien.



3 dag, Yangtze Cruise

Kina Posted on Mon, June 13, 2011 06:19

Så kom dagen, hvor vejret var helt perfekt til naturoplevelsen gennem de 3 slugter ned ad Yangtze hovedfloden. Det var en fantastisk udsigt, som mødte os, da vi trak gardinerne fra den morgen. Der var høje bjerge med frodige træer, som vi jo ikke har set længe, og så den rene, friske luft indimellem krydret med stilheden….utrolig smuk kombination. Jeg blev forelsket i Yangtze den dag, og det tror jeg også at resten af familien blev – især, da vi kom på dagens tur om eftermiddagen.Vi tog med en mindre passager-færge, som fragtede os ind i en lille biflod, som hedder Shennong. Der skulle vi så videre med små fiskerbåde, som var ejet af de 5 landmænd, der padlede os op mod strømmen. Senere blev vi også udsat for Boat-trakking, hvor 2 af landmændene trækker resten af båden og dens besætning oppe fra land….meget stor oplevelsen…..alt dette udsatte vi begge vores skønne børn for uden protester……dog syntes Freya, at mor skulle blotte sit bryst på tilbagevejen ud af bifloden, da hun svedte meget og manglede noget væske:-) Et stort syn for de 5 landmænd.

Pigerne hyggede sig igen på båden, da vi kom tilbage, med deres medbragte legesager og hinandens selskab.



2 dag, Yangtze Cruise

Kina Posted on Sun, June 12, 2011 17:43

Efter en god nats søvn for næsten hele familiens vedkommende undtagen Cecilie’s, som faldt ud af sengen, drog vi lige efter den tidlige morgenmad på tur til Fengdu – Ghost City. Det er lavvandet for tiden, så derfor er der en lang landgang ud til skibet på det ene billede. Vejret var ikke det mest fantastiske – det var tåget og det støvregnede på halvdelen af turen (Cecilie’s og mine krøller kom frem igen). Vi så spøgelser…..det er jo den by, som kinenserne tror, at deres afdøde rejser til. Der var også nogle smukke bygninger i byen bl.a. en Pagoda og nogle templer med diverse buddha’er indlogeret. Cecilie og Jacob købte deres eget billede, som blev taget i forbindelse med deres passage over en af spøgelsesbroerne……de kommer i helvede, hvis de brugte for mange eller for lidt trin til at passere broen i……hvis man tror på den slags:-) Men flot er billedet( er ikke på bloggen, men i en fin turistfoto-papmappeversion).

Senere på dagen efter lidt mere sejlads var der en tilvalgt sightseeing-tur til endnu en Pagoda, mens vi blev på skibet og nød vores børns frie leg og en god kop kaffe. Udsigten fra caféen var nu heller ikke uinteressant……vi oplevede nemlig nogle koners daglige tøjvask i floden.

Cecilie og Jacob var også til Kaptajnen’s Reception inden middagen, mens Freya og jeg fik en lille senlur. Der stod i programmet, at man godt måtte gøre lidt ud af sin påklædning, så Cecilie tog sin prinsesse-krone, sine Ariel-sko og sin håndtaske på. Hun blev blitz’et fra en side af, af alle kinenserne, som gerne ville have taget et billede samen med hende. Cecilie nød opmærksomheden, de gode chips og sin fars selskab:-)



Dag 1, Yangtze Cruise

Kina Posted on Sun, June 12, 2011 16:59

Vores tur begyndte med en eftermiddagsflyvetur på et par timer fra Beijing til Chongqing, og Cecilie havde besluttet sig for, at solbrillerne ikke skulle af selvom, vi bevægede os ind i selve lufthavnen og væk fra den stærke sol. Hun ville først slippe sine briller 20 min før, vi sku om bord på flyveren, og jeg ska hilse og sige, at øjnene var noget svedige, da brillerne endelig kom af……men man er jo ikke en Strauss for ingenting:-)

Freya sov på hele flyveturen, og var ellers i festligt humør. Hun er fortiden noget højrystet med sine lyde, så det rungede godt i lufthavnen. Vores to piger fik allerede i Beijing lufthavn alle kinersernes opmærksomhed. En ting, som jeg aldrig vender mig til, men det fylder ikke længere hele min bevidsthed – heldigvis. Cecilie har også, på turen, bevist, at hun nu selv kan sige fra overfor opmærksomheden og alle de mange fotos…..dejligt.

En sød midaldrende og flydende engelsktalende kinesisk dame tog imod os i Chongqing. Hun guidede os igennem minibusturen og hjalp os med bagagen, da vi skulle ombord på Cruise-skibet i Chongqing havn. Selve byen ligger i ret kuperet terræn pga bjergene langs Yangtze-floden, så vi skulle med en slags svævebane ned til havnen og dermed floden. Det var også en oplevelse for især Cecilie, som sad på første parket, mht udsigten nedmod floden……svævebanen har hun prøvet før oppe ved den kinesiske mur:-) Hun har nu allerede prøvet meget i sit korte liv.

Da vi kom om bord var vi alle trætte. Børnene blev puttet – Cecilie i omredning ved siden af den store dobbeltseng, og Freya i dobbeltsengen. De snork sov, da Jacob en halv time senere kom tilbage fra praktisk info-timen. Så satte forældrene sig ud på terrassen og nød den indkøbte rødvin og udsejlingen af Chongqing havn i et par tyve graders varme.



Art Show

Kina Posted on Sun, June 12, 2011 16:04

På MSB ( Cecilie’s skole) har de haft en fernisering af børnenes kunstværker gennem året, og selv de mindste var med. Cecilie og hendes børnehavevenner, der i blandt Thilde, viser sig, at være meget kreative. De har lavet et fælles billede og et hver, som deres forældre har betalt en vis sum for at få rammet ind. De penge går så til venskabsskolen, som er en fattig skole ikke langt herfra. Arrangementet bød på vin og ost til de voksne, og juice og snacks til børnene. En rigtig hyggelig eftermiddag/aften i velgørenhedens tegn. Freya tog en aftenlur på mors ryg;-)



Besøg af mødrene til “Circle Time”

Kina Posted on Thu, June 02, 2011 15:09

Jeg har været med Cecilie i børnehaven idag. Jeg skulle sammen med Thilde’s mor, Pernille, fortælle om Danmark. Vi valgte, at læse eventyret “Prinsessen på ærten” op for alle børnene, og bagefter sang vi en dansk sang for dem. Vi havde nu håbet på lidt hjælp fra tøserne, men nej, de var noget stumme og generte. Thilde’s mor indledte med at fortælle, hvordan vi fik vores flag, og børnene lyttede i lang tid til, hvad vi fortalte……fantastisk, at se godt 20 børn under 3 år, sidde musestille og lytte i laaaaang tid. Det er montessori-børn, når de er bedst:-)



En ny fritidsbeskæftigelse

Kina Posted on Wed, June 01, 2011 15:32

Cecilie har fundet en ny beskæftigelse om eftermiddagen. Svampede klistermærker på fødderne – noget dekorativt må man sige:-)



International børnedag på MSB

Kina Posted on Wed, June 01, 2011 15:28

Cecilie’s skole fejrede International Børnedag ved at lave en parade, hvor børnegrupperne repræsenterede et kontinent. Cecilie’s børnehavegruppe havde fået tildelt Antaktis, og var i hvide shorts og t-shirts med isflager hængende derpå. Super flot udsmykning af vores børn, og en skøn formiddag med høj sol og sang/musik på sportspladsen efter paraden.

Da hun kom hjem, var hun meget træt, men skulle dog lige smage de snacks, som de andre børn havde haft med i børnehaven. Alle børn havde noget med fra deres hjemland. Cecilie var så heldig, at Bedste havde sendt nogle små Rasmus Klump rosin/abrikos/æble-pakker med farmand retur fra DK i sidste uge. Dem brugte vi som dansk snack:-) Tak for dem!



Fødselsdag i mødregruppen

Kina Posted on Wed, June 01, 2011 15:05

Freya og jeg har endnu engang været til fødselsdag i mødregruppen. Denne gang var det den hollandske dreng, Yip, som fyldte 2 år. Vi sad ude i det gode vejr, og fik serveret cup-cakes med bl.a. elefanter og løver på toppen. Freya og hendes veninde, Alice, som er jævnaldrende og de mindste fik lidt babykiks og noget frugt. En hyggelig formiddag. Nu er vi også begyndt at kende hinanden godt, så snakken går hæftigt…..pludselig er der gået et par timer. Børnene leger for det meste godt, og der er børn i alle aldre.



Gensynsglæde

Kina Posted on Mon, May 30, 2011 06:26

Far kom “hjem til Kina igen efter en uges lang rejse til DK for at arbejde. Cecilie var til fødselsdag hos Victoria, da bilen rullede hen til vores gate i compounden. Vi sad udenfor hos naboen(Victoria’s forældre), da Jacob kom hjem sammen med vores chauffør Du. Cecilie sprang ham i møde, og farmand fik da også nogle point for den flotte Rasmus Klump-bog, som han havde haft med fra DK.

Konen og den lille datter var nu også glad for at farmand var hjemme igen, og for at det lækre, som han havde med fra DK. Tak til diverse folk for indkøbene:-) Nu venter der et spændende Yangtze-cruise i næste weekend, og vi glæder os alle sammen til noget kvalitetstid sammen….lidt længere tid end bare en weekend. Vi skal jo sejle med cruise-skibet i nogle dage:-)



798 Art District

Kina Posted on Thu, May 26, 2011 16:11

Chaufføren og bilen bliver udnyttet til fulde, når manden er i DK. Det blev lige til en kulturel tur i Beijing’s fantastiske hyggelige Art District 798. En masse små gallerier med skønne cafeer indimellem, og så var vejret med mig og Helena fra min mødregruppe. Vi tog en frokost mens vores børn sov skønhedssøvn derhjemme hos hver deres Ayi…….det bliver hårdt, at vende snuden hjemad til februar:-)

Det er ikke alle kunstværker som er afdæmpede. Vi så en bred moderne kunst krydret med små nips-butikker. Det er et fantastisk åndehul midt i den her storby. Helt sikkert ikke sidste gang, jeg har besøgt det her sted.



Vegetar-restaurant

Kina Posted on Wed, May 25, 2011 16:07

Så har Pernille og jeg, efter endt besøg af diverse bedsteforældre og andet godtfolk, været på farten igen…..det blev til noget nyt……vi er lidt kørt træt i det gamle, så hvorfor ikke prøve en vegetar-restaurant. Vores chauffør kørte os til et stort hotel i et lækkert område ikke langt fra vores bopæl, og inde bag hotellobbyen gemte sig en fantastisk oplevelse for både øjnene, næsen og munden. Især den kødløse pølse smagte godt, og så blev den serveret på en interresant måde (se de farvestrålende billeder). Restauranten drives af munke, og oser af sjæl. På vejen ud derfra bukkede, jeg ved ikke hvor mange, “unge mænd” i “bling bling”-tøj for os. I udgangen fik vi hver en flot lilla lotusblomst i hånden. Meget speciel men super oplevelse med det vegetariske køkken. Vi blev enige om, at det ikke var sidste gang, vi spiste frokost der.

Cecilie savner sin farmand…..hun siger hver dag “Far er oppe og flyve med farmor og bedstefar…kommer far snart hjem?” Svært med en datter, som ikke har nogen tidsfornemmelse endnu:-) Vi glæder os alle 3 til forhåbentlig, hvis askeskyen vil det, at få Jacob hjem til Kina på søndag.



Reduktion i vores mødregruppe

Kina Posted on Tue, May 24, 2011 15:34

I dag har jeg været til afskedsfrokost med hele mødregruppen. Vi sagde farvel til en dejlig pige, Collyn og hendes skønne søn. Familien rejser til Malaysia, hvor manden nu skal arbejde. Collyn er Malay, så hun kommer tættere på sin mor. Vi kommer nu til at savne dem begge to i gruppen. Vi havde en dejlig frokost på en restaurant med kig til noget vand, og vejret var godt. Det med farvel-frokost får mig til at tænke på vores “farvel” til det her spændende land……det er jo også snart, synes jeg……..vi har jo knap nok noget halvdelen af alle de sights, som vi SKAL se:-) Nå….men ro på moster – der kommer også et efterår og en meget kold vinter. Vinteren synes dog langt væk med de godt 30 grader, vi går og har nu. Hva mon den danske sommer byder os?

Billedet af de to sovende piger i cykeltraileren er egentlig til vores farmand, som er på arbejdet i DK indtil på søndag. Pigerne faldt i søvn i søndags under en kort cykeltur…..de var begge trætte og varme af vejret……så da moderen lige ville udnytte den gode luft til en hyggelig cykeltur, blev der hurtigt stille om bagi:-)



Fødselsdag for både store og små

Kina Posted on Fri, May 20, 2011 16:00

I onsdags var jeg til dejlig formiddags-hygge/kaffe hos Heidi i Yosemite, en ny veninde herudefra. Hun var græsenke indtil idag, så vi spiste sammen med hende og hendes 2 piger hjemme hos os. Heidi kender Susan fra den tidligere danske familie, som hun arbejdede for. Så Heidi havde bestilt Chilibeans, som vi så fik med nogle lækre forårsruller og ris til. Ind imellem alt dette, var der også en anden, som holdt fødselsdag. Det var nemlig lille Wilma, som kom til verden kl lidt over 16. Forinden havde jeg tilset hendes mor, som var i tvivl om hvor i fødslen, hun var. Jeg fulgtes med dem ind på Beijing United Hospital, og overgav dem til personalet der omkring kl. 15. Så kunne jeg lige nå hjem, og hente min store guldklump i børnehaven inden de lukkede. En noget hektisk dag i forhold til de fleste dage, men begivenhedsrig:-) Tillykke til Wilma’s forældre og tillykke til Heidi samt ikke at forglemme min svigerinde, som også havde fødselsdag i onsdags.



Endelig på muren

Kina Posted on Sun, May 15, 2011 16:56

Så kom dagen hvor familien Strauss Randbaek endelig kom på muren sammen. Farmand har været oppe at gå på den nogle gange, men forskellige steder.

Vi valgte muren ved Mutianyu, som har en “Gondola”(lukket stolelift), der går helt op til muren. Det var en stille søndag, uden så mange turister og besøgende, så børnene kunne være nogenlunde i fred…..det hjælper nu, når vi siger “wu kwai” til de fotograferende kinesere. Det betyder 5 RMB for et billede, så lader de børnene være i fred:-)

Der var rigtigt godt vejr, og vi var så heldige også at se et brudepar blive fotograferet på muren i deres fine skrud. Brudefotos er noget kineserne gør rigtigt meget ud af, ofte med flere set tøj, og et flot album med resultatet i.

Cecilie var, på turen op til muren, meget betaget af den lukkede stolelift og udsigten. Den var også flot. Hun havde heldigvis fået en lur i bilen på vejen dertil, så hun gik pænt op og ned af trapperne, dog uden frygt i livet, så mor og far måtte lige gribe fat i hende et par gange…..ellers havde det endt med en blodtud:-)

Freya hyggede sig i Ergoen(rygsækken, som vi kalder den). Vi holdt lige pitstop midt på en trappenedsats, så begge piger kunne blive tanket op med vand/amemælk…..det var en varm dag med en del sol, selvom der på muren var en behagelig brise, så der skulle noget væske indenbords.

På turen hjem så vi et æsel, som jeg var nød til at forevige på et billede, da der jo ikke går så mange rundt herovre længere. Da vi kom hjem havde vi to trætte piger, som kom ret hurtigt i seng efter en storslået oplevelserig eftermiddag. Vi bringer forresten også et billede af vores far og fotograf:-)



Roserne

Kina Posted on Sat, May 14, 2011 15:57

Der er fordele og ulemper ved at bo i det her land. En af fordelene er, at vores roser allerede er sprunget ud, og der er mange. Her får I og de hjemvendte bedsteforældre lige en smagsprøve.

En anden fordel er det dejlige sommervejr med 30 grader og fuld sol….og så en fantastisk fed legeplads en lille cykeltur væk.



Hjemlig hygge med Bedsteforældrene

Kina Posted on Sat, May 14, 2011 15:47

Uge 19 har budt på:

Manicure og pedicure til damerne

Nye briller på brillemarkedet

Hygge med begge piger

Diverse markedskøb til en fornuftig pris

Vinke på gensyn til Bedsteforældrene i lufthavnen

Nu venter jeg så på at få min mand hjem fra Singapore om et par timer, og så får jeg måske også en fødsel i nat:-) Så er den uge vist også forbi.



Den olympiske by

Kina Posted on Sat, May 14, 2011 15:31

Vi tog Bedsteforældrene med et smut på en tre timer i den olympiske by. Vejrguderne havde meldt regnvejr over middag, men det troede vi ikke helt på….vi måtte dog se os slået, da vi, efter at have set The Water Cube, købte et regnslag hver…..Freya blev helt væk i rygsækken under mors regnslag:-)

Det var en stor oplevelse, at se så stor en konstruktion, som Bird Nest tæt på. Vi spiste frokosten kl.15, efter Cecilie’s smag, på den gyldne måge. I The Water Cube opdagede vi et kæmpe vandland, som vi skal ind og prøve en anden dag. Cecilie var pludselig en farlig tiger inde på The Water Cube’s tribuner.

Inden vi gik ud i regnen, var der lige endnu en kineser, som fik et billede af vores ældste datter. Nu har Jacob skiftet taktik….han tager også et billede af dem….det virker effektivt…så stopper de nemlig med at fotografere:-)



Carsten’s reception

Kina Posted on Fri, May 13, 2011 16:18

Jacob’s kollega, Carsten fyldte rundt sidste torsdag…..vi behøver ikke at snakke om hvor rundt:-)

Så han og familien holdt en reception i lørdags for venner og kollegaer på en af vores compounds mange græsplæner. Vi hyggede os. Både børn og voksne var inviteret, og festen fortsatte med pizza og øl/vin hjemme i rækkehuset. Vi tog Anne og Niels med om aftenen. Om eftermiddagen tog de sig af sovende Freya, og Cecilie fik lov til at feste videre med forældrene og sin børnehaveveninde, Thilde. Farmor har syet børnenes kjoler…vi siger mange mange TAK. Der er desværre ikke et billede af Carsten, men nogle af kollegaerne og vennerne.



« PreviousNext »