Blog Image

Kina

Om denne blog

Denne blog er oprettet i forbindelse med vores udstationering til Beijing, Kina.

På tur til Longqing Gorge

Kina Posted on Tue, September 13, 2011 17:16

Så tog Buicken igen på tur. Denne gang en tur til Longqing Gorge, hvor vi blandt andet blev ført op ad en 30 meter høj dæmning på nogle rullende trapper, som var udformet som en stor drage. Vi tog også en sejltur på floden, hvor vi så kinesere, som deltog i “Bungy Jump” og cyklede på en stålwire højt tilvejrs ovenover floden og vores båd.

Jacob og Cecilie tog bobslædebanen ned fra dæmningen, og jeg gik ned sammen med Freya og Didde. Slædebanen havde vist været ret så sjov for både far og datter:-)

Pigerne hyggede sig i selskab med Malthe og Thilde samt deres mor, og med Kurt og Didde, som lige nu er på besøg her i Kina.

Vejret var også med os den dag, selvom det dagen forinden stod ned i stænger hele dagen. Det er blevet efterår, så temperaturen er faldet en 5-10 grader, hvilket passer os ganske godt.



Vi har fået besøg

Kina Posted on Thu, September 08, 2011 11:29

Didde og Kurt er endelig kommet. Dejligt med et venne- besøg herude. Jeg glæder mig til at vise dem alle de skønne og kulturelle steder:-) Den første dag blev tilbragt oppe hos skrædderen , så de kan blive godt påklædt til de næste 5-10 år.



Golf og træt Cecilie

Kina Posted on Sun, September 04, 2011 16:55

Jacob har spillet golftunering det meste af dagen på en fantastisk flot bane med hans golfbuddy, Benny. Jacob vandt en middagsvoucher, som kan indløses på en fin restaurant……mon det er konen eller golfbuddy’en, som bliver inviteret med:-)

Resten af familien har nydt en formiddag ved poolen, og et eftermiddagsbesøg med gode boller til børnene og dejlig kaffe til mødrene. Cecilie har haft en hård dag….humøret har ikke været i top…..hun har været træt af ugens strabadser i forbindelse med børnehavestarten. Lunten er kort, når søster driller hende i cykeltraileren.



Aviation Museum

Kina Posted on Sat, September 03, 2011 15:43

Børnene vågnede tidligt i dag, så vi besluttede os for at komme lidt hurtigere ud af fjerene, end vi plejer i weekenden. Vi tog en tur på Aviation Museum, hvilket er noget, der interesserer hele vores lille familie.

Det var meget stort, og bliver da også kaldt Asiens største af slagsen. Freya tog en skraber i Ergo’en, og vi andre kiggede på fly og helikoptere, som stammer helt tilbage fra Koreakrigen. Det hele var meget interessant, og det er ikke sidste gang, at vi besøger området.

Vi satte os på en bænk på museumsområdet for at spise et eftermiddagsmåltid. Inden der var gået få minutter, havde vi en helt kinesisk familie på nakken, som absolut skulle røre ved Cecilie’s hår…….det blev igen for meget for os. Så vi skyndte os videre med bolle og banan i hånden……og mor, der blev ved med at sige “meiyo”, der betyder “nej”.

Cecilie fik også lige leget med en gammel maskinkanon…..måske skal hun være noget ved militæret, som voksen:-)



Valg

Kina Posted on Fri, September 02, 2011 18:01

Jeg har været på ambassaden for at stemme i dag. Det var lidt underlig, at afgive sin stemme i et brev….. Men mon ik brevet når til den rette valgkreds, så jeg kan være med til at præge det Danmark, som jeg vender hjem til i februar.
Cecilie er stadig en glad børnehavepige. Hun har sin første playdate med Elin fra sin parallel klasse i næste uge…..spændende:-)
Freya udvikler sig også meget. Hun er ved at få sin egen vilje, og den står hun indimellem stejlt på…. Pyha:-)
Jacob arbejder fortsat her i Kina, men hvem ved, hvor vi befinder os til februar.



Forældremøde

Kina Posted on Thu, September 01, 2011 07:23

Jacob ( som lige nåede at komme hjem fra arbejdet og deltage;-))og jeg tog en tur i børnehave…… altså om aftenen:-)
Vi lærte hvordan en typisk MSBbørnehavedag forløber…… til lærerne i familien…… Ungerne sidder stille i 20 min to gange om dagen…. Hold da fast, siger jeg bare. Det er flot med 24 3-5 årige:-)
Vi så på nogle af arbejdsredskaberne – ja, altså dem som de lærer og leger med… Der var nu dømt bogstavsleg for mange af pengene…..er det ik lidt tidligt. Men hyggeligt var det, at hilse på børnenes forældre….. Ja, mange af mine ” kollegaer”.
Cecilie trives derhenne, men er en utrolig træt pige om eftermiddagen lige nu.
Freya er ved at få flere tænder, så aftenerne og nætterne er lidt søvnløse for mor og datter. I går aftes fik hun feber oveni det varme vejr herude… Synd for den lille basse.



Kinesisk stillads

Kina Posted on Tue, August 30, 2011 15:48

Så ska vi have udbedret vores to vandskader. Det kræver et stillads, når mutter her har forbudt betonarbejderne, at gå igennem huset pga små børn på gulvet……så er det lige, at man tænker…..pyha, godt det ikk er mig, der skal kravle på det kineserstillads.



Med mor og far i byen

Kina Posted on Tue, August 30, 2011 15:40

I søndags fik Cecilie vores fulde opmærksomhed. Freya blev passet af vores Ayi, Susan derhjemme, mens Cecilie og vi to voksne tog en tur i teateret for at se Akrobatikshow……og hvilket show, der var mange halsbrækkende numre med bl.a. hatte og stole:-) Cecilie nød en aften alene med mor og far. Hun endte faktisk også med at sidde hos mor, da show’et jo var lidt farligt. Da vi kom ud af teateret, viste Cecilie os hvordan de forskellige akrobater brugte deres arme…..hun var meget betaget af det hele…..en stor oplevelse for en lille pige:-)

Efter show’et spiste vi noget godt mad på en restaurant, som serverer super godt børnemad…….som vores super -kræsne datter spiste en halv tallerkenfuld af……så er det godt. Vi nød begge at have en stor børnehavepige med på restaurant. Da vi vendte snuden hjemad, var det med en mæt og træt datter…..dejligt.

Her er også lige nogle andre billeder fra weekendens hjemmehygge.



Regnvejr og en glad børnehavepige

Kina Posted on Fri, August 26, 2011 17:14

Da vi stod op i morges begyndte det kort tid efter at høvle ned med lårtykke vandstråler, så hele vores gård stod i vand. Det er jo regntid herude, så der kommer lige en thunderstorm ca. en gang om ugen. Hyggeligt, hvis ikke lige, der var en som skulle i børnehave. Chaufføren havde ellers fået fri til op af formiddagen, men blev hurtigt kald hid, så Cecilie kunne komme rimelig tørskoet (iført regnskrud) til første hele børnehavedag.

Moderen blev meget overrasket………den store pige gik lige hen til sin garderobeplads, og tog overtøjet af uden brok. Da indendørsskoene var på, fik moderen et kæmpe smækkys, og så traskede den store pige ellers afsted ind i lokalet………surprise, og super dejligt at se på:-) Selv til eftermiddag kunne jeg hente en lige så glad pige.

Cecilie fik en legeinvitation på hjemvejen, og moderen tog en kop kaffe.

Jacob er på TEAM-building ude ved havet med en masse kinesiske kollegaer og nogle få europæiske, så pigerne hygger derhjemme. Aftenen har budt på Susan’s fantastiske “forårsruller” uhmmmm, hop i sengen og fredagsslik samt Disneyfilm.



Første børnehavedag

Kina Posted on Thu, August 25, 2011 16:12

Så kom dagen, hvor Cecilie igen startede på noget nyt. Ja, det er rigtigt folkens……BØRNEHAVEN. Hun har i den sidste tid glædet sig utroligt meget til at møde MSB-rammerne igen.

Det var en spændende introduction i dag. Cecilie fandt hurtigt noget, at lege/lære med. Hun bevægede sig i dag mest i dyrenes verden:-) Det var vigtigt for hende, at have tasken med helt ind til bordet, som I nok kan se på billedet.

Til slut, efter megen leg med både mor og sig selv, spurgte hun, hvornår hun skulle over i børnehaven til Dee( Dee er hendes gamle lærer fra før sommerferien). Jeg prøvede på bedste vis, at fortælle hende, at det her nu var hendes børnehave, og at Dee ikke er læreren her i denne klasse. Det faldt ikke i god jord, så på vejen ud, skulle vi da lige et smut ind til Dee i hendes klasselokale og lege lidt med de velkendte ting fra før ferien. Jeg kunne dog godt se, at der vil hun ikke få mere læring fra i år. Det er for nemme opgaver til et børnehavebarn. Så på med tasken igen i morgen. Hvad mon hun siger til en rigtig dag i børnehaven hos læreren, Megan? Jeg kan trøste mig med, at en af hjælpelærerne fra sidste skoleår, også skal følge Cecilie i børnehaven….SUPER med et kendt voksenansigt. Fortsættelse følger…….



Legeaftale med mødrene på slæb

Kina Posted on Wed, August 24, 2011 16:09

Cecilie (og Baby Freya, som Sofie siger:-)) havde Laura og Sofie med mor på slæb på besøg i dag. Legen gik godt som den plejer…..det var dog fantastisk, da mødrene kunne nyde lidt fred og ro, da pigerne fandt på at gå udendørs i det knap så forurenede men tordentruende vejr.

Mødrene fik også pigerne til at posere et enkelt sekund. Nyd resultatet:-)

Et enkelt surt opstød er der også. Vi har fået to nye vandskader pga. vores kineser-tag, så fra i morgen og de næste 12 hverdage, har vi besøg af “workers”, som vil svine huset til med cement og maling………det er nu bedre end en vandskade……jeg tvivler dog på at dampende fra kineser-malingen er sunde:-(



Så er vi tilbage i de vante rammer

Kina Posted on Wed, August 24, 2011 15:56

Cecilie og Freya hygger sig i Compounden med vandpjaskeri i poolen og leg på legepladsen. Vi har brugt de sidste 3 dage på at lade op til Cecilie’s børnehavestart i morgen. Det bliver så spændende for både mor og Cecilie……..mor har i hvert fald sommerfugle i maven på den gode måde:-)

Freya har givet den max gas idag….det vil sige næsten ingen middagslur…..er det mon tænder eller var det de store piger, som larmede med deres leg herhjemme?

Ellers har Freya nu haft et godt sovehjerte de sidste par dage….også om dagen, som det fremgår af billedet. Her er vi på legepladsen, og der er ikke just stille omkring hende.



Nye autostole

Kina Posted on Sun, August 21, 2011 16:39

Cecilie fik nyt autosæde i går. Så det var i brug i dag. Freya er nu mere glad i bilen. Hun har nemlig arvet Cecilie’s sæde. Vi tror, at Freya nok har været for lille til babysædet i nogen tid. Hun både pludrede og sang på køreturen i dag…….dejligt. Cecilie er også glad for sit nye sæde…..med tiden kan hun selv spænde sig fast i det. Så sidder alle børn sikkert i vores Buick, men jeg tør næsten ikke tænke på, hvor mange kinesiske børn, der ikke sidder sikkert fastspændt i de biler, vi har passeret i dag. Det er jo heller ikke værd at bryde min hjerne med, men stakkels flere end 100.000 børn, hvis uheldet er ude.



Dagen derpå

Kina Posted on Sun, August 21, 2011 16:18

Det er dagen efter flyveturen fra DK. kl. 10.30 stod de første familiemedlemmer op, og de sidste stod op kl.12. Efter en morgenmad med bl.a. dansk ost tog vi en tur til poolen for at slappe lidt af sammen. Freya er en vandhund, og Cecilie er blevet mere tilpas i vandet. Børnene legede godt, og vi voksne legede også…….Jacob har nemlig købt en vandpistol, så det var ikke kun Cecilie, som kunne sprøjte med vand:-)

Freya tog sig lige en skraber på en times tid på en liggestol i skyggen( ikke noget vores store pige nogensinde har gjort, men Freya kan nærmest sove alle steder lige p.t.).

Efter en vandtur tog vi på en køretur. Jacob skulle til skrædderen, og jeg skulle købe en gave til en børnefødselsdag, som Freya og jeg skal deltage i i næste uge.

Vi spiste på en Italiensk restaurant, hvor Cecilie, som i kan se på billedet fik en gang Chokolademilkshake( nu er ferien så også slut:-))

Freya charmerede hele det kinesiske personale på restauranten og der kom troligt en tjener og samlede hendes børnegaffel op, når hun den 50. gang smed den på gulvet. Så er vi hjemme igen:-)



Status over DK-ferien

Kina Posted on Thu, August 18, 2011 22:19

Så er kufferterne pakket, og Pigerne og jeg er snart på vej hjem til Beijing og vores hverdag. Det har været 8 begivenhedsrige uger, som er fløjet afsted. Vi fik tid til at se Oldemoster Birgitte og onkel Peter, der var nogle gode besøg i Bjerringbro hos Olde. Cecilie har nydt nogle skønne feriedage alene hos Farmor og bedstefar. Vi har besøgt faster Mette og onkel Johannes i Esbjerg. Vi har fejret mors fødselsdag med gode venner og familien. Vi har været et smut i Fårup Sommerland og fejre Bedste fødselsdag…Cecilie fik sin første ridetur i selskab med tante Gitte:-)
Ferien har budt på en masse dejlige
oplevelser. Tusind tak siger vi alle 4.
det ska nu også blive skønt, at møde hverdagen i Beijing igen. Vi glæder os til at se farmand, som tog retur nogle uger før os. Pigerne og jeg glæder os til at se vores Ayi, Susan igen. Hun er savnet;-)
Forude ligger der en 9 timers flyvetur……håber at pigerne kan sove lidt på turen.



Sommerhus

Kina Posted on Sat, July 02, 2011 17:46

Så er ferien i Danmark skudt igang med en tur i Bedste og Bedstefars sommerhus og en pipfugl på grillen. Vejret har vist sig fra den gode side siden vi ankom i Aalborg i søndags – dog syntes vejrguderne, at vi lige skulle have lidt regn idag, så Cecilie og vi andre har hygget os indendørs i formiddag. Nu er det så her til aften atter sommervejr og det varme tøj er taget af;-) Cecilie har været en tur ved vandet med bedsteforældrene for at finde sand til sandkassen, som hun nu hygger sig ude i.



Afslutning og forurening

Kina Posted on Wed, June 22, 2011 16:49

I dag var Cecilie’s sidste dag i Nursery(børnehaven). Det er så mærkeligt, at tænke på – for bare et halvt år siden stod vi og afleverede hende for første gang til denne flok fantastiske mennesker. Det var med blandede følelser, at vi gik fra festen i dag. Der blev nemlig holdt en afslutningsfest for Nursery-børnene, hvor nogle af forældrene bl.a. havde bagt og bragt nogle snacks til børnene. Børnene og deres forældre hyggede sig en god times tid i hinandens og lærernes selskab. Cecilie og vi fik sagt god sommer til de børn og forældre, som vi skal se igen efter ferien, hvor mange af børnene skal i Kindergarten sammen med Cecilie. Der blev også taget afsted med de 2 børn, som ikke er i Beijing efter sommeren. Det hele gav moderen her vand i øjnene:-) De fleste var dog glædestårer.

Vi sagde også farvel til Cecilie’s hovedlærer, Dee, som forsætter med Nursery-børnene efter sommerferien. Hun har en speciel plads i vores hjerter. Hun har mødt og hørt vores datter i en svær tid, hvor hendes forældre brutalt tog hende med ud af hendes trygge danske dagligdag for at lære en ny kultur og et nyt sprog at kende. Cecilie og Thilde gav Dee en gave, som tak for alt det, som hun har gjort for dem i det sidste års tid.

I dag var også dagen, hvor den tykke gule smoke kom tilbage efter lang tid med nogenlunde luftkvalitet……pyha, jeg har det ikke godt med sådanne dage. Heldigvis er de få.

Vores hus var udsat for strømsvigt i eftermiddag pga. en sikrings-sektion, som brændte af…….heldigvis var der ingen i nærheden, da det skete, men vores hus var voldsom varmt i nogle timer, da det også gik ud over vores aircon. Huset er blevet kølt ned igen i skrivende stund.



Brunch hos Site-Manager

Kina Posted on Tue, June 21, 2011 16:24

Vi blev i løbet af ugen, sammen med resten af danskerne i Jacob’s afdeling, inviteret til Brunch hos den franske Site-manager, som er gift med en kineser. Hans kone er dog ikke en typisk kineser – hun har tillagt sig en masse franske vaner, så hun var nem at komme i snak med. Deres datter, Claire, havde lidt svært ved at komme i kontakt med vores børn, da de er så vandt til hinanden nu, og jo alle taler dansk. Men efter et par opfordringer fra de voksne om at tale engelsk, når de legede, kom Claire ligeså stille med i legen…..det er vel expath-børn, vi har:-)

Vi fik en dejlig Grill-menu ude i haven, og tog derefter en tur til deres udendørs pool, hvor vi sluttede besøget af. Både Freya og Cecilie hyggede sig. Endnu engang skulle Freya have det hele med, så en lur var der først tid til kl.17.30 lige inden vi tog hjem:-)

Der er lige sneget sig et billede af Freya i badekarret ind også.



Ritan park

Kina Posted on Tue, June 21, 2011 16:05

Endnu en lørdag, hvor vi ikke kom ud af døren før efter kl.12.

Jeg havde været i Ritan park med nogle piger tidligere på ugen, og parken virkede dejlig stille og velduftende…..lige nogle gode rammer for en familie-tur.

Vi pakkede igen Buicken, og kørte mod Ritan park, som ligger inde midt i Beijing. Cecilie fik først sin lyst stillet – i en del af parken er der et slags tivoli-land med hoppeborg og fiskedam. Far-Jacob styrede lige mod fiskedammen, da han kunne huske, hvor glad hun var for den fiskedam, de havde inde på den Danske Ambassade til Sommerfesten……..men, næ nej…….Cecilie ville hellere, vild som hun er, i Hoppeborgen. Der brugte hun til gengæld meget af sin tid i den del af parken.

Freya skulle tage en lur i klapvognen, men næ nej…..hun sku da ikke gå glip af noget….man er vel en Strauss:-)

Vi voksne fik så lysten til velduftende græs og blomster stillet, ved at gå længere ind i parken, og væk fra Tivoli-landet, hvilket ikke fald i så god jord hos Cecilie, som råbte og skreg….hun var da ikke klar til at gå videre, så der stimlede nogle kinesere sammen for at se på den grædende dansker. Kinenserne kan generelt ikke lide, når børn græder. Cecilie gav sig endelig, da forældrene var ved udgangen af parken. Frygtelig stædig er hun:-) Så bare vent, Bedsteforældre:-)

Aftensmaden blev indtaget på en børnevenlig restaurant med et legerum, hvilket er lige i Cecilie’s ånd.



Torden og lyn på Hou Hai-søen

Kina Posted on Tue, June 21, 2011 15:39

Det blev lørdag i forrige uge, og vi havde ikke rigtigt planlagt noget for dagen. Det blev frokost-tid, og så kom vi, som vi altid gør, først ud af starthullerne.

Vi ville ud til noget vand, og derfor tog vi, og vendte Buicken mod en by-sø, nemlig Hou Hai-søen. Her skulle vi lige finde en p-plads, hvilket var lidt svært, men vi fandt da en, som var med til at gøre dagen lidt dyrere…….ja, vi fik vores første p-bøde i Beijing:-)

Ved søen lejede vi en el-drevet båd til 4 personer, og så tog vi ellers ud på vandet med madkurv, og solbrillerne monteret hos næsten alle mand, da der var blå himmel og sol. Nydelsen var kort…..ca. 40 min. og derefter besluttede vejrguderne, at lukke godt og grundigt op for sluserne. Vi nåede knap nok i land, inden det gik løs med torden og lyn…..pyha, men så har vi jo prøvet det.

Mændene på et af billederne spiller et populært spil, kaldet “Mahjong”, som er et gammelt kinesisk firespiller-brætspil, som minder om et kortspil. I det 20.århundrede blev enkelte spil bragt til vesten, og har siden år 2000 har der også været danske spillere…….så mange, at der findes en klub i DK.



« PreviousNext »