Kina

Så er der ikke lang tid til afrejse. Huskontrakten er ikke helt gået igrnnem endnu. I dag ville udlejningsfirmaet pludselig have en kopi af Jacob’s pas og visum inden de skriver under på kontrakten. Mor har hjulpet med at få kopien sendt afsted, men lige lidt har det hjulpet.
Her er effektiviteten ikke just i højsædet – det burde vi have forudset, da de var et af samtaleemnerne på kulturel-kurset. Men tak for hjælpen alligevel, mor.
Jeg er bare så træt af, at vi først kan overføre pengene til udlejeren på mandag….der kan nå at løbe meget vand i søen indtil da. Måske har vi ikke en bolig, hvis de har lejet huset ud på mandag.
Cecilie og resten af familien har sagt på gensyn til Oldefar i dag. Vi håber, at han stadig er i live, når vi kommer hjem igen. 98 år er jo ingen alder:-)
I morgen står den på råhygge med min familie. Det bliver sjovt, at se om Cecilie’s tror på julemanden.

det var med en tåre i øjenkrogen, at vi endelig drog hjem fra eftermiddagshygge med boller og kage hos Heidi, Cecilie’s højt elskede dagplejemor. Jeg kunne godt fornemme på Cecilie, at det var en speciel dag, men hun ved jo ikke helt, hvad der venter hende på den anden side af julen.
Cecilie stopper i dagplejen sammen med hendes gode veninde fra mødregruppen, Nanna. Nanna skal i børnehave herhjemme. De to piger fik en flot madkasse med blomster i farvel-gave af Heidi. Heidi havde også lavet alletiders bog med billeder fra hele deres tid i dagplejen. Der var bl.a. billeder fra da Cecilie startede. Det er ikke til at forstå, at der allerede er gået 2 år. Det bliver spændende, at følge Cecilie’s år i Montessori-børnehaven. Spørgsmål som “kan hun nu falde til dernede?” og “kommer hun til at forstå det engelske?” er bare nogle af mange hos den bekymrede hønemor.

Så fik vi shippet alt vores gods på en tur til Kina på alt mellem halvanden måned og det dobbelte….vi håber på det første:-)
Dagen startede med at to flyttemænd meldte deres ankomst ved ni-tiden. 3 timer senere var alle 63 kasser pakket og vi ventede på Containeren, som først kom kl.13, så vi fandt lige lidt mere arbejde til flyttemændene….de skulle jo ikke kede sig i mellemtiden:-)
Manden, som kom med Containeren, turde ikke kører ind på vores snefyldte vej, så flyttemændene og Jacob mødtes med container-fyren oppe på OK- tanken, ikke langt fra vores vej.
Der var helt tomt inde på Cecilie’s værelse. Da hun kom hjem fra legestuen, kiggede hun lidt rundt i værelset og konstaterede, at legesagerne var væk. Vi forsøgte begge, at forklare hvor legesagerne var på vej hen og den åd hun ret hurtigt….hun ved bare ikke hvad det indebærer endnu.
Tilbage er de 6-7 flyttekasser som udgør vores luftfragt, hvilket firmaet også betaler. De skal afsted d. 28 dec. – dagen før vi selv rejser.

Så er dagen kommet og vi har pakket hele dagen. Det er også dagen derpå. I går aftes/nat sagde vi farvel til gode venner ved årets fest, julefrokosten. Heldigvis sov begge vores børn længe her til morgen. Det blev formiddag før vi kom i gang med pakkeriet. Vi har forsøgt, at gøre det nemt for os selv i morgen ved at sortere alt luftfragt og skibsfragt. Det vil så vise sig, i morgen tidlig kl.8, om det har givet pote, når flyttemændene og Containeren kommer. Vi har godt nok mange ting!
Cecilie har nydt en eftermiddag i bedsteforældrenes selskab på Hæsumvej. Hun synes nemlig at vi skal pakke ned – og så pakke ud igen med det samme:-) Det går jo ikke lige nu. Jeg har spurgt hende, hvor vi skal hen, og hun svarer ” til Kina”,men hun ved heldigvis ikke, hvad det betyder endnu ( nyt hus,ny børnehave osv.).
Jeg selv har været lidt frustreret i dag. Det har Jacob desværre fået at føle? Jeg føler mig presset af Freya, som jo ikke kan gøre for, at hun skal have mad fra mor og en tør numse en gang imellem. Jeg er jo ikke god til sidde ned, når jeg har travlt, men heldigvis tvinger Freya mig til at stoppe op en gang i mellem og nyde hendes dejlige glade væsen.

Så skal der pakkes container. Flyttemændene kommer på mandag. Der er nu kun 14 dage til afrejse, og jeg har lidt sommerfugle i maven, selvom vi skriver december. Vi har idag fået en glad pige hjem. Cecilie har nydt nogle dage hos sine bedsteforældre, mens vi har pakket.
Vi kan vist godt sige nu, at vi er de nye lejer af et Town House i compounden,”Beijing Riviera”. Det har også taget sin tid, at forhandle kontrakten hjem, men det er jo kinesere vi forhandler med:-)
Jacob har købt en cykeltrailer til mig og børnene. Den kan bruges til lidt af hvert blandt andet som klapvogn. Så kan vi komme lidt rundt uden bilen, når vejret tillader det. Traileren kommer med i luftposten, som sendes afsted dagen før vi rejser, altså d.28 dec.
Cecilie fik sine “Hello Kitty”-plastrer af i aften efter badet. De har siddet på hendes skuldre siden hun blev vaccineret, for hundred og jeg ved ikke hvilken gang, i onsdags. Der skal jo være plads til den sidste vaccination mod rabbies på onsdag, så mangler hun kun den sidste hep vaccine i Beijing til april sammen med “moren”. Cecilie er nu ved at blive en erfaren pige, hvad angår sprøjter, men helt dus med, dem bliver hun forhåbentlig aldrig.
Freya sover godt ude i sin barnevogn i den danske frostholdige og friske luft. Jeg spekulerer stadig på, hvor lang tid det mon vil tage for hende, at vende sig til indelivet. Mon ik hun får sin fulde dagssøvn igen efter en uges tilvending.

Så er der for alvor gang i pakkeriet og amme-hjernen er lagt på hylden…..hvis du spørger Jacob, synes han nok noget andet:-)
vi havde en flyttemand på besøg igår fra vores flyttefirma. Han skulle vurdere, hvor meget vores gods fylder. Der skal nogle flere kasser til, end jeg lige havde regnet med.
Jeg er gået igang med at sortere bagage, luftfragt og shipping. Containeren er forhåbentlig pakke inden jul. Vi har ik hørt fra flyttefirmaet endnu mht datoen for nedpakningen. Nu er der kun et par uger tilbage i DK. Cecilie hygger sig nede hos Farmor og Bedstefar…de nyder hinandens selskab….noget de jo ik kan gøre så ofte det næste års tid.

Jacob har købt flyttekasser, som vi skal bruge til bl.a at pakke vores og børnenes tøj i før flyttefolkene kommer og pakker resten. Vi må ikke selv pakke af forsikringsmæssige grunde.
Det bliver lidt specielt, at se andre pakke ens ting med.
Jeg spyttet lister ud på livet løs over container-ting, luftpost og ting der skal købes inden afrejsen.
Cecilie har kun få dage tilbage i dagplejen, som hun elsker så højt. Det er lidt vemodigt, at skulle sige farvel til dagplejemor, Heidi og de andre børn, som hun har gået op og ned af de sidste to år.
Freya forstår jo ikke noget. Hun sover bare nogle gode lure ude i sin barnevogn, dejligt uvidende om, at det snart er slut med lure i frisk luft, men derimod “goddag” til indendørslivet:-)

Jeg har haft en rigtig panik-pakke-dag, hvor jeg ikke har kunnet traeffe nogle beslutninger og det har vaeret haardt baade for Jacob og jeg.
Jacob har siddet med logistik-spoergsmaal hele formiddagen. Det er nemlig om formiddagen, at vi kan tale med Kina inden deres arbejdsdag er til ende.
Jeg er ved at lave diverse lister til at pakke efter, og samtidig har jeg haft begge unger hjemme, da Cecilie i morges var til tandpleje-tjek. Det faldt, som alt andet der handler om klinikker, hvide kitler osv., ikke i god jord. Hun flippede helt ud over at traede ind over doertrinet til tandplejeklinikken. De maatte ikke se munden, men hun fik en bog om Rasmus, som er ved tandplejen til tjek. Den blev hun hurtigt fanget af og holdt op med at graede. Hun har nu heller ik haft det nemt med diverse vaccinationer de sidste 2 mdr. Vi vil jo bare passe ekstra godt paa vores boern.
Jacob har bestilt flyttefirmaet til at kigge paa vores rejsegods inden, der bliver sent et hold flyttefolk ud. Der kommer en mand allerede paa mandag. vi vil jo gerne have containeren pakker inden jul.

Igaar havde Jacob sidste dag paa jobbet. Maerkeligt – nu kommer afrejsedagen naermere. Vi begynder at snakket om de ting, som skal med containeren. Det er svaert, at taenke fremad i tiden feks med service og toejet til specielt Freya, som ligenu tager et ryk i hoejden.
Igaar var ogsaa dagen, hvor vi fik os en forskraekkelse og sindene i kog over en huskontrakt, som der var fejl i i formular af husnummeret. Det bliver forhaabentlig rettet – der er folk paa sagen.
Idag har Cecilie faaet endnu to vaccinationer mod rabies og hepatitis. Jacob havde hende med paa vaccinationsklinikken. Cecilie kunne godt regne ud hvad klokken havde slaaet, da de var 20 meter derfra. Hun fortalte med bestemt stemme, at hun ikke ville have plaster paa. Efter skrig og skraal var hun stolt af sine to “Hello Kitty”-plastrer:-) Saa er der kun en tilbage for Cecilie, som gives lige inden afrejsen mod rabies.
I morgen skal Cecilie paa besoeg paa boernetandplejen, saa vi kan faa vished om, vi boester hendes taender korrekt inden afrejsen. Vi skal jo ikke bruge den internationale klinik i Brijing mere end hoejest noedvendigt.

I onsdags fik Jacob, Cecilie og jeg naesten alle vores vaccinationer, som vi har valgt og er blevet anbefalet af Gul feber vaccinationsklinikken paa Aalborg sygehus – mine skuldermuskler er stadig oemme og Cecilie baerer stadig hendes fine “Hello Kitty”-plaster til hendes mors store aergelse( hendes mor er ikke ret stor fan af den lille ofte lyseroede kat).
I gaar stod den saa paa kinesisk undervisning efter at laererens ferie paa godt en uge. Jeg var sikker paa, at jeg havde glemt det hele, men der var da heldigvis noget tilbage paa nethinden;-) Det er ikke et leg sprog, men samtidig et spaendende sprog, hvilket er det der holder mig koerende paa trods af smaa boern i huset. Det er mit lille frirum.
I dag har Jacob mailet med Susan(vores husagent i Beijing). Der er stadig nogle loese ender i kontrakten. Vi haaber og krydser alt hvad der kan krydses paa, at vi bliver de lykkelige lejere af det hus vi var nede at kigge paa i starten af november.
Cecilie og jeg har faaet aflaest vores Mantoux-tests, som begge var negative for tuberkolose. Cecilie ville slet ik have huen af i ventevaerelset. Hun kunne godt huske hvad der skete sidst i disse omgivelser. Hun er en tapper lille pige, som allerede, i sit korte liv, er mange vaccinationer rigere. Nu mangler Cecilie bare hende to rabbies vaccinationer i naeste uge og lige inden afrejsen.
Er begyndt at koebe lidt ind af diverse ting, som er svaere at anskaffe sig eller dyrere i Beijing. Det ska jo med containeren. I dag kom ogsaa de boeger, som vi ska hjaelpe et dansk par i Beijing med at faa fragtet ud to dem herhjemmefra i vores container.

Cecilie klarede mantoux-testen flot. Hun graed kun lidt og havde sin hoejt elskede bedstefar ude i kulissen, hvilket hjalp en hel del paa oplevelsen. Jeg synes nu ogsaa at den stak som et bistik goer( er dog aldrig blevet stukket af en bi, men har faaet min andel sterilvandspapler ved mine foedsler:-) Nu venter vi paa resultatet af testen, som vi gaar paa fredag. Saa kan Cecilie komme i Nursery med “ren tavle” mht. sygdomme.
I morgen staar den paa flere vaccinationer mod bl.a. Japansk hjernebetaendelse og tyfus. Saa er vi vist ogsaa snart klar til Hvad Kina har at nyde paa af bakterier:-) Freya skal ikke vaccineres foer hun bliver et aar, saa hun faar some vacc. i Beijing.
Jeg glaeder mig mere og mere for hver dag der gaar. sidste aar var decemberglaeden rette mod julen. I aar er der flere ting at se frem mod.

Så står dagen i morgen på Mantoux-test( en tuberkulosetest) for Cecilie og jeg. Jeg forbereder mig mentalt på at få en besked fra et sundhedspersonale med Cecilie’s skrig og skrål i baggrunden, som altid:-) Vi skal ud over denne test igennem nogle vaccinationer, da der findes mange skønne sygdomme i Nord Kina, som vi ikke vil invaderes af:-)

Jacob har købt en formel 1 kaffemaksine, som han er ved at teste. Den skal med til Beijing, og spræde lykke blandt kaffeeslkere, som vi jo helt klart er.

I dag har vi også fået nogle billeder af det Town House vi forhåbentligt til januar kan kalde vores i et år. Det er nu møbleret, hvor vi i oktober, så det uden møbler i ….dejligt med møbler og så røde…..hummm, det er jo Kina vi skal bo i, ik!

Jeg forsøger, at lave en liste over hvad der skal i containeren, men det hele føles nu stadig lidt langt væk….inden jeg får set mig om, er den her nok uden at min liste er klar.

Lørdag d.6 november 2010

Vi er på vej ud i lufthavnen med alle vores indtryk i “rygsækken”. Det har været en god uge, men nu bliver det også godt at komme hjem igen til Cecilie og vores videre forberedelser. Nu ved jeg mere om hvad der skal pakkes i containeren og med luftposten. Vi forlader for en stund Lars og Pernille samt børnene, men glæder os til at se dem igen til januar.

Kl.22.20(dansk tid) er vi hjemme igen. Freya har sovet det meste af flyveturen og sover nu igen i vores seng. Mon hun sover hele natten eller har hun jetlag? Cecilie kommer hjem i morgen formiddag – vi glæder os begge til en krammer og et dyt i næsen fra hende.

Fredag d.5 november 2010

Er på “Den Himmelske Fredsplads” til formiddag. Det er stort at stå her med næsten hele min familie (Cecilie er jo hjemme i DK hos Farmor og Bedstefar på denne tur). Det er svært helt at forstå på denne solskinsdag i november, at her er der blevet slået adskillige mennesker ihjel engang.

Vi spiser ude på kinesisk restaurant med Lars, Pernille og deres børn. Jeg kæmper endnu engang med mine pinde, men får dog noget mad ned, dog ikke i så højt et tempo….har tænkt over om det måske ikke også er bedre for fordøjelsen på denne måde.

Vi får forinden lige tid til et interview med en dansk familie, som gerne vil “give” deres A yi (hushjælp) en ny og god arbejdsplads inden de tager til DK igen. Vi ansætter der Susan som vores fremtidige A yi.

Torsdag d.4 november 2010

Vi er en tur på sight-seeing i “Tempel of Heaven” og efterfølgende gåtur i parken med Freya i viklen. Jeg kan mærke, at Freya bliver et vikle-barn herude. Der er ikke meget plads til barnevogn/klapvogn i en storby som Beijing.

Onsdag d.3 november 2010

Jacob er en tur ude i firmaet for at hilse på kollegaerne.

Jeg bruger dagen sammen med Freya ude hos Pernille, hvor vi bl.a. får en fantastisk lækker frokost på terrassen i Compoundens restaurant og i bagende solskin. Freya har lånt Thilde’s barnevogn til at sove i under frokosten – nået som ikke kommer til at ske til hverdag, da det for børnene svarer til at de ryger 20 cigaretter hver dag pga. den voldsomme forurening hernede. Så meget leg i børnehaven kommer til at foregå indendørs.

Tirsdag d.2 november 2010

Vi mødes med Sara(agenten) på hotellet. Hun har lovet os en tur rundt i området, så vi kan orientere os lidt omkring indkøbsmulighederne. Hun har en europæisk kollega med som giver os en rundvisning i hendes egen bil, hvor vi får små tips til brug i hverdagen, som turen skrider fremad. Sara er med men bruger meget af tiden på at tale i mobilen, hvilket er et vigtigt redskab for enhver kineser (hovedårsagen til at Jacob og hans firma skal bruges herude i Kina).

Mandag d.1 november 2010

Vi bliver hentet på hotellet af vores agent, Sara, som den dag viser os 10 huse. Vi falder for det første på programmet, som er et Town House på 100 og nogle 90 m2. Det er lige blevet renoveret (på kinesisk er en renovering det samme som at der er blevet malet). Rækkehuset har en gårdhave og en lille græshave som forbindes med en gang på den ene side af huset, da det er et endehus. Ulempen ved et endehus er at det muligvis skal varmes noget mere op, da der er flere vinduer og ydervægge i den kolde Beijing-vinter, men fordelen er de få m2, hvor de andre huse derimod er væsentligt større og det koster også at varme op. Udlejer-firmaet vil ikke umiddelbart holde det her hus til os i to måneder, som der jo går, før vi er herude permanent. Vi må vente og se om Infineon vil betale vores december, selvom vi reelt først bruger huset fra januar.

Vi ser også Cecilie’s børnehave, som er en International Montessori børnehave, som ligger i samme kompleks som Montessori-skolen. Vi bliver vist rundt af Tina, som er skolens Headmaster. Da vi besøger nursery(som er børnehaven), er de ved at sætte sig i rundkreds til goddag-sang og månedssang. Jacob filmer den lille happening på video til Cecilie, som hjemme i Danmark skal forsøge at vende sig til det her nye og anderledes miljø. Det hele virker dejligt trygt for hønemoderen her, og så går Lars og Pernille’s pige, Thilde også i Nursery. Thilde sidder pænt i rundkredsen og jeg tænker på Cecilie – om hun mon også vil kunne lære at sidde stille og synge sange – farmand har nemlig sine kvaler med hende til gymnastik, hvor det er mest spændende at løbe ind i rundkredsen, når de skal sidde ude i den. Jeg går ud af skolegården, forbi vagten og ud af den store port, med en rolig følelse af, at her skal Cecilie nok føle sig tryg til fri leg( eller kontrolleret efter bedste Montessori-principper).

Søndag d.31 oktober 2010

Vi ankommer til Beijing ved middagstid. Freya charmerer os gennem paskontrollen, som udgør et helt hold meget unge piger med uniformer der signalerer Mao’s Kina. Vi indlogerer os på et dejligt hotel med restaurant og wellness…..perfekt til et par med en baby.

Et bad og nogle dejlige Starbucks-sanwiches senere er vi på vej ud til Lars og Pernille. Det er jo søndag og Lars er hjemme. Børnene er ved at gøre sig klar til hele Compoundens( en stor klat huse med en mur/hegn omkring og vagter ved indgangen med et fælles klubhus) Halloweenparty. Freya og jeg går en tur med op i spøgelseshuset, som normalt kaldes klubhuset(et slags fælles hus som alle compounds har med pool og fitness). På turen hjem til Lars og Pernille’s hus står den på “Trick or Treat” for Malthe og Thilde samt resten af compoundens unger. De har gjort meget ud af husene, som bl.a. er udsmykket med hekse, flagermus og edderkopper. Jeg lider meget af jetlag den aften og falder omkuld, da mit hoved når puden tilbage på hotellet ved midnatstid.