Kina

Så skete det endelig, et par måned før hjemrejsen og efter et helt år i Kina…..mors kørekort er hjemme efter en uges studie, og jeg mener virkelig studie. Min tolerance blev sat på en prøve…..mage til dumme og mærkelige spørgsmål skal man lede længe efter.

Nå, kortet er i hus, og alle de dumme spørgsmål er “parkeret”:-)

Cecilie har været en glad pige….det var dejlig at komme i børnehaven igen efter ferien.

I aften har vi fået en af mine kinesiske livretter. Jeg ved ikke hvad den hedder, men det er noget bønne-wrap med svinekød og rå grøntsager indeni…..uhhmmm, velbekomme. Jeg kommer helt sikkert til at savne “det kinesiske køkken”….jeg må igang med at se Ayi, Susan over skulderen:-)

Vi har endnu engang indenfor en måned haft ferie – denne gang var det en kinesisk højtid, nemlig det kinesiske nytår, som blev fejret med megen rumlen og store knald i luften. Det lød på selve nytårsaften, som om vi var midt i en actionfilm:-) Alt er nemlig tilladt herude. Pigerne havde kun få opvågninger under den larmende søndag aften….imponerende synes vi.

De første dage herefter kørte mange ting i Beijing by på lavt blus. Vi hyggede med at tegne, læse, se film, danse, lege på legepladsen og spille spil. Morgenmaden blev indtaget op ad formiddagen, da pigerne var gode til at sove længe:-)

Midt på ugen vågede vi os ind til midtbyen for at køre på skøjtecykel…..folk havde advaret os……men, nej…..det skulle opleves…..hold da op et trafikkaos. Mor her fik endda sin dejlige mands køreegenskaber gevaldigt testet inde i Hutongerne……ja, der blev i hvert fald bakket en del….hi hi. Vi endte med at køre rundt i et par timer, og så ende ude nær vores compound på en lækker burger-restaurant…..og det var ikke den gyldne måge:-)

Sådan kan det gå.

Sidst på ugen havde pigerne besøg af deres legekammerater, Sofie og Laura. Det nød både store og små.

Jacob skulle på arbejdet igen allerede søndag, så vi prøvede lige igen, at trodse erfaringerne fra midt på ugen:-) Lørdag tog vi en tur i Zoo for at se Pandaer. De fleste dyr var indendøre pga vejret. Det var pandaerne også, og der var da også nogle stykker. Pigerne nød dyrene, og vi nød pigernes begejstring. Zoo’en er ikke noget at råbe hurra for. Den er meget slidt og trist. Dyrene virkede mentalt skadede af for lidt plads….pyha.

Så har vi igen haft nogle dage med megen forurening. Det tærer på humøret og energien. Sådanne dage, som disse, glæder jeg mig til at kunne se en ende på i den nære fremtid.

Der skulle have været fuld sol og blå himmel efter vejrudsigten:-(

Forældrene har været lidt ude for sig selv her i januar. Vi var med nogle venner her fra compounden inde i byen og spise. Vi spiste på en Hutong-restaurant, som også har madlavningskurser. Det er en lille restaurant, som er svær at finde inde i en uoplyst baggård. Der var lige plads til de 6 par, som vi var – og så lige en ven til et af parrene, som var på besøg på det tidspunkt. Maden var skøn og vin/øl ad libitum. Vi fik 8 retter mad, hvoraf en af retterne indeholdt svinemave……og jeg syntes, at det smagte godt:-) Det er vist det mest eksotiske, jeg kommer til at putte i min mund her.

Desserten var endnu en dejlig ny smagsoplevelse. Vi fik sort sesam is med karamelliserede bananer….nøj, det var godt. vi endte på en Hutong-bar til en enkelt godnatdrink…super aften i godt selskab.

Det er nu vinter, og megen aktivitet foregår indendørs. Vinteren har dog ikke for alvor taget fat endnu – vi har kun haft frost om natten ned til 8 minusgrader – den næste uge ventes vinterens komme med 14 minusgrader om natten. Det er nu ikke så slemt i løbet af dagen, hvor temperaturen nærmer sig frysepunktet, men morgenerne er kolde. Når Cecilie og jeg kører til børnehaven på cyklen, så kan vi nu godt mærke det kolde klima herovre:-)

Freya vokser og er nu blevet til en skøn pige med sin egen vilje, og det er jo ikke altid, at hun får den. Så kan det høres langt væk – hun lider ikke i stilhed – men så ligner hun jo bare resten af familien:-) Hun er lige på nippet til at ville gå – jeg skriver ville, for hun kan godt, men tør ikke.

Cecilie er en sej tøs, som snart fylder 4 år – hvor tiden dog går hurtig. Hun er super glad for sin børnehave og sine venner deroppe. Det er sommetider svært at få hende med hjem – men sove i børnehaven, det vil hun dog ikke, hvis jeg spørger hende. I denne uge har de lavet forberedelserne til Det Kinesiske Nytår, som er i næste uge. De har haft nytårsbazaar, hvor de allesammen var klædt fint på i deres fine kineser- kostumer. Det ene mere farverig end det andet. I dag kom hun hjem med dumpling, som hun selv havde lavet. Så her til aften har hun delt sine dumplings med lillesøsteren:-)

Jeg har det lidt ambivalent mht den hjemtur, som haler ind på os. Jeg holder jo rigtigt meget af vores liv herude og de nye venskaber, men jeg savner også familien samt mit arbejde i DK.
Vi har oplevet utroligt meget i det sidste års tid – mere end vi nogensinde kunne forestille os som småbørnsfamilie.
Vi kommer til at savne vores Ayi, Susan. Hun har fået en speciel plads i pigernes hjerter og har været en stor hjælp for os voksne bl.a. med sprogbarrieren. Vi har lige fortalt Ayi Susan om vores slutdato herude. Hun tog det nu meget pænt, men er rigtig ked af at skulle undvære det daglige samvær med pigerne og os.
Jeg kan godt nogle gange spekulere over, hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen med 2 krævende jobs og nu også to småbørn i DK. Nå, det er en tilvendingssag.
Vi har også fået et andet perspektiv på verden og den store sociale ulighed, som eksisterer her i landet. Det sætter nogle tanker igang, og får ens problemer til at virke som bagateller. Det er nu meget sundt fra tid til anden at blive mindet om.

Jeg har det lidt ambivalent mht den hjemtur, som haler ind på os. Jeg holder jo rigtigt meget af vores liv herude og de nye venskaber, men jeg savner også familien samt mit arbejde i DK.
Vi har oplevet utroligt meget i det sidste års tid – mere end vi nogensinde kunne forestille os som småbørnsfamilie.
Vi kommer til at savne vores Ayi, Susan. Hun har fået en speciel plads i pigernes hjerter og har været en stor hjælp for os voksne bl.a. med sprogbarrieren. Vi har l
Jeg kan godt nogle gange spekulere over, hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen med 2 krævende jobs og nu også to småbørn.
Vi har også fået et andet perspektiv på verden og de store sociale ulighed, som eksisterer her i landet. Det sætter nogle tanker igang, og får ens problemer til at virke som bagateller. Det er nu meget sundt fra tid til anden at blive mindet om.

Fridagene i forbindelse med julen og nytåret er blevet tilbragt herhjemme, dels fordi vi har haft brug for det, men også fordi det nu er “tisse” koldt herude. Vi besluttede dog, pga den fine luft, at tage en gåtur på Muren i dag.

Vi klædte pigerne og os selv varmt på, og tog ud til Juyongguan- delen, som er ret kuperet, men man får også varmen ved at gå på trapperne. Udsigten er fantastisk med de rå bjerge i baggrunden. Denne del huser også et tempel, som står smukt på bjergskråningen. Det blæste meget, så det blev en kort men dejlig tur. Pigerne havde skønne røde kinder på bilturen hjem.

Vi bor jo i Kina, og det fik vi så at føle på vores ældste datter i dag. Hun er ikke med på billederne. Hun havde en dag, hvor hun ikke ville fotograferes, hvilket kommer sig af alle de kinesere, som i det sidste års tid, har taget lige lovlig mange billeder af vores børn. Heldigvis var der ikke nogen kinesere, som kunne se hendes lyse hår i dag pga huen:-)

Vi fik endelig vores skønne vennepar, Susan og Benny plus deres 3 piger, retur igen fra DK, nogle dage før nytårsaften…….dejligt. Så dem holdt vi nytårsaften hos. De havde fået en kok til at lave maden, og vi havde købt vin, champagne og lavet kransekage som supplement:-) Vi havde en hyggelig aften, som altid. Denne var bare lidt mere festlig med hatte og konfetti. Alle pigerne legede godt sammen, indtil de faldt om i sofaen til tegnefilm. Ingen af pigerne sov,før vi tog hjem lidt over midnat. Vi cyklede hjem, men oplevede næsten ingen fyrværkeri. Det er nemlig ulovligt, at skyde krudt af i Kina

, hvis ikke det er kinesisk nytår. Under cykelturen faldt pigerne i søvn, og var helt slappe, da vi bar dem i seng. De vil bare ikke gå glip af en god fest:-)

Jacob og jeg sluttede aftenen af med at se Dronningens nytårstale LIVE – lidt sjov oplevelse, når man sidder på den anden side af jorden og ser den.

Vi holdt julen herude i Beijing. Dagene op til juleaften arbejdede Jacob, og pigerne hyggede sig derhjemme med mor og bl.a. vores feriefotos.

Juleaftensdag var jo en lørdag, så Jacob havde fri, og vi tog en julefrokost på en god Italiensk restaurant. Børnenes humør var helt i top, og det var en stille og hyggelig frokost. Vi fik selvfølgelig italiensk mad, og ris a la manden var skiftet ud med noget der var ligeså godt, nemlig 6 små desserter. Der var noget for hele familien, så skålene var slikket, da vi var færdige med at spise…..uhhhmm.

Efter frokosten tog vi hjem i huset, og dansede om juletræet. Pigerne fik derefter en gave ad gangen, som de legede rigtigt godt med. Frugten var skiftet ud med brunkager og chokolade, og det var lige noget, som passede vores chokolade-prinsesser.

Aftenen forløb stille og rolig med Skype-opkald til bedsteforældrene, som jo lige havde forladt morgenbordet:-)

Da pigerne var puttet, tog vi et glas portvin og spiste lidt konfekt til en god film.

Juledag startede med en god hjemme-brunch og pigerne legede med deres julegaver. Så blev det tid til en tur på legepladsen, inden vi om eftermiddagen skulle til stor international julebuffet på et hotel inde i Beijing sammen med nogle af de venner, som var blevet i Beijing over julen. Det var hyggeligt for både børn og voksne. Der var champagne og vin med i prisen, så det nød forældrene godt af:-)

Sådan så bordet ud efter, at gribbene havde forladt det.

En skøn og afslappende ferie var slut, og vi tog afsted i god tid, da vi jo er en børnefamilie. Jacob havde købt nye indenrigsflybilletter til os under ferien, da vi på udturen havde haft knap med tid ved vores stop-over i Manila. Lufthavnen i Manila er delt ud på 3 terminaler, som næsten ligger i hvert sit hjørne af byen…..sådan føltes det i hvert fald. Byen har så også en del trafik….der er mange busser, trehjulede taxaer samt biler på vejene. Vi har taget et par billeder af et par af dem, som minder os en del om Cuba.

Så vi tog altså afsted i god tid, og fik os sneglet igennem diverse sikkerhedstjek, dem er der mange af, skal jeg hilse og sige. Pigerne leger på et af billederne i ventesalen i Cathiclan, hvor vi tog en tidligere indenrigsflyver til Manila fra.

Sikkerhedstjek og udrejsetjek er et mareridt i Manila……vi troede, at vi havde mødt vores overmand i Beijing, men nej, Manila er værre. Vi havde, efter planen, 3 timer i Manila, men de timer smulrede ligeså stille væk mellem vores hænder. Så pigerne nåede lige et toiletbesøg og en gang medbragt havregryn med UHT mælk på, inden vi gik ombord på Beijingflyveren…..pyha!

Vi har også brugt denne ferie til at tænke i. Der var ligesom tid nok:-) Her er et udpluk af de situationer, som gav plads til eftertanke. Hvad mon vi tænker på?…….familien derhjemme; de nye udfordringer som 2012 bringer med sig:-)

Vi boede ovenfor den første bådstation på øen. For nogle år siden, da de første resorts på øen myldrede frem, rejste man med båd til tre forskellige stationer, alt afhængig af, hvor ens resort var placeret. Ovenfor bådstation 1 ligger Diniwid Beach, som vores hotel lå ned til. En lille stille strand, som var fantastisk til vores familie. Når vi ønskede at opleve lidt mere larm og pulserende liv, tog vi en gåtur ned af den næste, mere sydligt liggende strand, som har været kendt for at være den smukkeste strand i verden. Det kan vi så godt forstå hvorfor. Vi nød denne udsigt på vores gåture.

På den sidste gåtur skulle Cecilie pludselig tisse, så hun tog sin badedragt af, og tissede ude i vandet….der var ligesom ikke noget toilet i nærheden. Da hun så var færdig, havde hun opdaget, hvor rart det er, at rande nøgen rundt i solen, så det var svært at få badedragten på hende igen:-)

Cecilie fandt også en “dronning” på turen…..det var i hvert fald, hvad hun kaldte hende Madonna-figuren, som hun er fotograferet sammen med. Meget stolt var hun:-)

Nogle børn havde lavet en sandskulptur, og prøvede at tjene nogle penge ved at lade folk betale, når de to billeder af den……den hoppede vi ikke på…men flot er den, og fattige, det er mange philippinos på Boracay. De lever udelukkende af touristerne.

For at komme over til White Beach fra Diniwid Beach skulle vi gennem et hul eller rundt om en klippe….vi valgte en af dagene, hullet….med Freya på ryggen:-)

Vi har spist noget lækkert mad på vores hotelrestaurant, men når det til tider blev for kendt tog vi på expedition til en dejlig italiensk restaurant med de mest fantastiske pizzaer og iskaffe eller på Spa-restaurant og spiste oksemørbrad…..uhmmm, det var bare ferie, som vi alle trængte til. Det er utroligt, hvor meget overskud og fornyet energi, som er fyldt i vores kroppe efter en gang sol, varme og ren luft i lungerne. Selv børnene virker mere harmoniske for tiden….

Vores tjenere var specielt interesseret i vores piger…..de var kvinder. Ved morgenmaden havde vi babysitter på Freya – jeg ved ikke hvem der nød det mest, Freya eller tjenerne:-) Vi nåede lige at få et billede af de tre af tjenerne, som var i restauranten, den morgen vi rejste hjem.

Vi har ikke lavet så meget aktivt på ferien, men det var jo heller ikke vores hensigt. Vi tog dog en lille tur med trehjulet taxa op til nordstranden, Puka, for at finde strandskaller, som ikke findes andre steder på øen. Læg mærke til det grove sand med mange strandskaller i.

Det blev d.10 dec. og vi ankom til Boracay ved middagstid efter en noget lang natrejse – først med fly, så med taxa, så med fly, så med bil, så med båd, så med bil og endelig var vi på hotellet. Vi var en træt familie, som heldigvis havde fået nogle timers søvn på den lange flyvetur (pigerne var rigtig søde og sov på flyveturen), så efter en god frokost på hotellets restaurant, tog vi den første svømmetur i poolen og i havet. Om aftenen så vi en af de mange flotte solnedgange, og mens pigerne nød en mangoshake, nød forældrene en margarita….(der var happy-hour hver dag fra 16-19, og lad mig sige det sådan…det udnyttede vi til fulde:-)….uhhmmm).

Vores lille Freya er ved at blive en pige og vokser væk fra baby-tilværelsen alt for hurtigt. Hun er min sidste baby, så det er lidt vemodigt for mor her. Nå, men hun er jo ret hurtig, også når hun leger. Det varer ingen tid, så er legen lige pludselig blevet lidt sjovere siddende oppe på et bord……pyha, hun er overalt, i skuffer, i skabe og i telefonen. En dag ringede hun til Lars’ mobil mange gange over et kort tidsrum. Jacob måtte ringe hjem og gøre Susan opmærksom på, at Freya altså brugte telefonen. Først troede hun ikke på det, men så kunne Jacob høre, at Susan havde fundet Freya med telefonen i hånden. Så blev de opkald stoppet:-) Nu er telefonen gemt væk fra pilfingeren.

I dag har vi lavet pebernødder, og Cecilie har været en aktiv deltager……nogle af nødderen blev også flad. De resterende viste sig af være enten “lillebror”/ “storebror”-nødder alt efter størrelsen:-) men vi hyggede os. Vi er jo nød til at starte tidligt i år, da der ikke er land tid til varmeferien og derefter juledagene.

Det er snart december, og hvor bliver tiden af. Vi kan se juleferien ret forude om et par uger. Der er dog lige nogle ting, som skal prøves inden. Vi har hørt meget godt om WAB’s(Western Academy of Beijing) julebazar, så vi drog forventningsfulde afsted…..vi blev ikke skuffede, da vi så Caligrafi-manden. Han maler navne på papirruller med fantastiske vandfarver. Jeg stod i kø….hold fast…..nok en times tid, for at få dem lavet på selve bazaren……det blev lidt varmt for Freya(som sov på min ryg) og jeg, men det var hele varmen værd. Hold da op hvor er de flotte. Det er et dejligt minde for pigerne at have fra Kina.

I går eftermiddags stod den så på endnu en fødselsdag, og for hele 2 børn, altså et søskende med et års mellemrum:-) Det blev en hyggelig eftermiddag i slaraffenland. Børnene var travlt beskæftigede med at dreje lerting, male og blive malet i ansigtet. Så kom maden til slut, og hold da op hvor vores piger spiste. Der røg det ene pølsebrød, pizzastykke, nuggets og pomme frites ned efter det andet. De er blevet helt internationale:-) Tilslut spiste de cupcakes med velbehag. Velbekomme. Vi vendte hjem med 2 trætte og mætte piger samt deres godte-poser.

Weekenden startede med en overraskelse til Cecilie fra Farmor og Bedstefar. Cecilie er jo så god til at gå på toilettet, så det kræver en belønning. Farmor og Bedstefar gav Cecilie Buzz Lightyear og Woody fra Toy Story, som fortiden hitter bragt herhjemme. Cecilie har ikke leget med andet hele weekenden.

Freya udvikler sig med lynets hast fra at være en baby til at være en lille pige med egen vilje. Hun er også på nippet til at gå nu, men gider ikke, da det er hurtigere at kravle:-) Hun elsker, hvis autostolen en dag står indenfor i huset, så hun kan lege i den…..fuldstændig samme passion, som søster.

Cecilie og Freya leger nu godt sammen. De har dog også deres kampe, og lillesøster holder sig ikke tilbage med de beskidte tricks, som at rive i hår og nikke skaller.

Lørdag eftermiddag splittede vi familien op, da Cecilie var inviteret til 4 års kinesisk fødselsdag inde i byen. Farmand tog med hende, og kunne bagefter berette om fuld aktivitetsniveau med klovne og lagkage. I tre stive timer tonsede Cecilie derudad, så da Freya og jeg kom og hentede dem, var de helt flade, både far og datter. Cecilie sov så snart hun ramte puden lørdag aften.