Så kom dagen hvor familien Strauss Randbaek endelig kom på muren sammen. Farmand har været oppe at gå på den nogle gange, men forskellige steder.
Vi valgte muren ved Mutianyu, som har en “Gondola”(lukket stolelift), der går helt op til muren. Det var en stille søndag, uden så mange turister og besøgende, så børnene kunne være nogenlunde i fred…..det hjælper nu, når vi siger “wu kwai” til de fotograferende kinesere. Det betyder 5 RMB for et billede, så lader de børnene være i fred:-)
Der var rigtigt godt vejr, og vi var så heldige også at se et brudepar blive fotograferet på muren i deres fine skrud. Brudefotos er noget kineserne gør rigtigt meget ud af, ofte med flere set tøj, og et flot album med resultatet i.
Cecilie var, på turen op til muren, meget betaget af den lukkede stolelift og udsigten. Den var også flot. Hun havde heldigvis fået en lur i bilen på vejen dertil, så hun gik pænt op og ned af trapperne, dog uden frygt i livet, så mor og far måtte lige gribe fat i hende et par gange…..ellers havde det endt med en blodtud:-)
Freya hyggede sig i Ergoen(rygsækken, som vi kalder den). Vi holdt lige pitstop midt på en trappenedsats, så begge piger kunne blive tanket op med vand/amemælk…..det var en varm dag med en del sol, selvom der på muren var en behagelig brise, så der skulle noget væske indenbords.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
På turen hjem så vi et æsel, som jeg var nød til at forevige på et billede, da der jo ikke går så mange rundt herovre længere. Da vi kom hjem havde vi to trætte piger, som kom ret hurtigt i seng efter en storslået oplevelserig eftermiddag. Vi bringer forresten også et billede af vores far og fotograf:-)
