Mandag d.1 november 2010
Vi bliver hentet på hotellet af vores agent, Sara, som den dag viser os 10 huse. Vi falder for det første på programmet, som er et Town House på 100 og nogle 90 m2. Det er lige blevet renoveret (på kinesisk er en renovering det samme som at der er blevet malet). Rækkehuset har en gårdhave og en lille græshave som forbindes med en gang på den ene side af huset, da det er et endehus. Ulempen ved et endehus er at det muligvis skal varmes noget mere op, da der er flere vinduer og ydervægge i den kolde Beijing-vinter, men fordelen er de få m2, hvor de andre huse derimod er væsentligt større og det koster også at varme op. Udlejer-firmaet vil ikke umiddelbart holde det her hus til os i to måneder, som der jo går, før vi er herude permanent. Vi må vente og se om Infineon vil betale vores december, selvom vi reelt først bruger huset fra januar.
Vi ser også Cecilie’s børnehave, som er en International Montessori børnehave, som ligger i samme kompleks som Montessori-skolen. Vi bliver vist rundt af Tina, som er skolens Headmaster. Da vi besøger nursery(som er børnehaven), er de ved at sætte sig i rundkreds til goddag-sang og månedssang. Jacob filmer den lille happening på video til Cecilie, som hjemme i Danmark skal forsøge at vende sig til det her nye og anderledes miljø. Det hele virker dejligt trygt for hønemoderen her, og så går Lars og Pernille’s pige, Thilde også i Nursery. Thilde sidder pænt i rundkredsen og jeg tænker på Cecilie – om hun mon også vil kunne lære at sidde stille og synge sange – farmand har nemlig sine kvaler med hende til gymnastik, hvor det er mest spændende at løbe ind i rundkredsen, når de skal sidde ude i den. Jeg går ud af skolegården, forbi vagten og ud af den store port, med en rolig følelse af, at her skal Cecilie nok føle sig tryg til fri leg( eller kontrolleret efter bedste Montessori-principper).
