Pernille og jeg tager lidt på shopping, når ungerne minus Freya er afleveret på deres respektive skoler/ børnehaver. I dag gik turen til den kinesiske udgave af Bilka, kaldet Auchan.
Endnu engang var Freya den store attraktion for specielt unge kineser-piger. Hun stod denne gang nede i vognen, så der var ingen risiko for styrt, som i IKEA for nogle dage siden. I “Bilka” har de levende frøer, fisk og nogle røgede fugle i bunker – alt sammen i delikatesse afdelingen:-) Velbekomme. Det tror jeg nu aldrig helt bliver hverdag for mig, men en oplevelse er det.
Det går godt med Cecilie i børnehaven. Hun kan lige pludselig gøre alt ting selv også klædes sig på og af – bare ikke herhjemme. Der sniger sig også allerede, efter fire dage, nogle enkelte engelske ord ind i hendes sprog og hun synger børnehavesange på værelset om eftermiddagen.
I morgen starter vores nye chauffør i vores ny-lejede bil. Er lidt spændt på om vi kan kommunikere med ham og undgå startproblemer.
Er for tiden glad for at være expath-frue, men skal der virkelig være så koldt og tørt herude. Jeg er total elektrisk og får stød ved alt, som jeg rører ved…….det er så træls på godt nordjysk.
En tur i “Bilka”
Kina Posted on Thu, January 13, 2011 14:51- Comments(0) https://kina.randbaek.dk/?p=169