Susan Ayi har gjort huset rent efter flyttefolkene, som blev færdig her til formiddag. Det er lidt mærkeligt, at gå rundt i huset nu, hvor det er helt tomt. Det giver nogle associationer til dengang, vi ankom her i Beijing. Det føles lige pludseligt, som lang tid siden.
I eftermiddags har jeg set Susan Ayi’s og chaufførens huse. Hvilket kulturchok det er, at se noget så fattigt. De her kinesere kommer nok aldrig ud af fattigdommen – måske gør næste generation, hvis de er heldige. Det er en stor kontrast til vores hurtige og dyre liv – det giver stof til eftertanke, hvilket er rigtigt sundt.
Vi bruger de sidste aftener hos vennerne, som alle lige vil have det sidste samvær med os inden DK kalder – super hyggeligt. I aften stod den på Sushi og chokoladekage hos Susan og Benny plus børn. TAK!