Jacob havde taget fri i fredags. Vi skulle have en voksen sightseeing-dag ved Sommer Paladset. Det gider pigerne alligevel ikke, og paladset er ikke for klapvogne.
Vi startede inde hos en kage-forretning, hvor vi bestilte en kæmpe chokoladekage til lørdagens hygge hos Susan og Benny. Jacob har fået nogle kage-gavekort gennem det sidste års tid hos Intel, og de skulle selvfølgelig bruges:-)
Herefter begav vi os gennem den hårde fredagstrafik ud til Sommer Paladset, hvor vi brugte et par timer, og legede turister. Jeg synes personligt bedre om Sommer Paladset end Den Forbudte By. Det er ikke så stort, og så har det en flottere udsmykning ved udhængene. Vi kom helt i forårsstemning sammen med ænderne i søen ved paladset.
Nok sightseeing for denne gang – vi var sultne, så vi greb en dejlig frokost på den bedste restaurant i Beijing – ja, altså efter vores bedømmelse. Vi sluttede dagen af med en fod-massage på det lokale marked, inden vi hentede vores ældste datter i børnehaven. Resten af dagen stod på hjemlig hygge og boller fra fryseren:-)