Så er der snart afgang til DK-tid.

Dagene flyver afsted. Jeg shopper for sidste gang, og får lavet det sidste tøj hos skrædderen.

Freya holder afskedshygge i sine babygrupper, mens Cecilie’s klasse taler en del om, hvad det vil sige at skifte børnehave samt bolig ud med noget tilsvarende i Danmark.

I går aftes blev jeg kapret af de skønneste Beijing-tøser. De “fangede” mig herhjemme, og tog mig med til en dejlig sushi-middag og en god gang massage bagefter…..fantastisk hyggeligt.

Vi siger “på gensyn” til en masse skønne mennesker, som vi er meget taknemlige for at have mødt. Vi håber, at vi kan ses igen engang …..hvem ved, måske allerede til sommer.

Cecilie og Freya spiste sidste lørdag en afskedsbrunch med deres dejlige legekammerater, Sofie og Laura. Det blev nydt i fulde drag af begge familier. Pigerne fik selvfølgelig alle, pandekager:-)

Jeg har endelig været til en the-cermoni. Det er utroligt så omstændig en gang the-brygning kan være. Bemærk tudsen i hjørnet……ham fik jeg ikke noget af:-)

Vi gør klar til at flyttefolkene kommer – vi sorterer, og smider ud samt lægger lidt i kasser.

Et år er godt, og hvilket år. Vi har fået os en på opleveren.