Jacob og jeg var så heldige at købe to billetter til endnu et velgørenhedsarrangement. Denne gang med Finn Nørbygaard. Det handlede om at være i en økonomisk krise, og hvordan man kommer ud af den igen uden afhængighed af alkohol og stoffer – meget spændende og selvfølgelig med et twist af komik;-)
Det var lidt specielt at sidde herude i et hurtigt udviklende land og høre om krise. Det varer ikke længe før vi igen sidder i en krise igen i DK – 3 uger og nogle dage er der tilbage af vores Kina-eventyr. Det er næsten ikke til at forstå, at der er gået lidt over et år, siden vi sagde farvel til jer alle i Aalborg lufthavn med en lille Cecilie og en endnu mindre Freya. Det bliver nu godt for os alle med en Påske i stor-familiens skød.