Blog Image

Kina

Om denne blog

Denne blog er oprettet i forbindelse med vores udstationering til Beijing, Kina.

Cecilie’s fødselsdag

Kina Posted on Sat, February 18, 2012 15:41

Så blev det endelig Cecilie’s fødselsdag. 4 år – pyha, hvor tiden går…….det føles ikke, som ret længe siden, jeg lå i fødekarret i Randers med bragende veer:-)

Vi startede dagen med morgensang, havregrød og gaver. Tak for alle de søde kort, og alle de flotte gaver. Her er et lille udpluk – symaskinen er fra Ayi-Susan.

I eftermiddag er Cecilie blevet fejret af hendes venner, Alma og Jonas, Sofie og Laura samt Thilde. Det har hun nydt – eftermiddagen stod helt klart i kagetoget og Barbie’s tegn:-) Vi voksne hyggede os nu også.



Afrejse og farvel

Kina Posted on Sat, February 18, 2012 15:33

Så kom dagen, hvor vi sagde på gensyn til onkel Frank og Bedstefar.

De var klar til den lange rejse, hvor de forhåbentlig har fået fordøjet nogle af de mange indtryk, som de har fået på denne Kina-tur. Vi glæder os til snart at se dem igen.

Jeg afleverede dem trygt i lufthavnen, hvorefter min dag stod på dagligvareindkøb og afhentning af Cecilie.

Efter aftensmaden nød pigerne og jeg nogle masker, som jeg har købt til fastelavn på søndag:-)



afslapning og Royal Smushi House

Kina Posted on Sat, February 18, 2012 15:28

Vi er blevet glade for en café i ambassade-kvarteret, som hedder “Royal Smushi House”. Den er ejet af et par, hvor konen er kineser og manden er dansker. Der er butik, bager, café og restaurant i samme hus. Det hele har et dansk præg. I caféen spiste vi alle 4, inklusive Jacob, frokost dagen inden afrejsen. Frokosten stod på suppe, Smushi-stykker(små smørrebrød) samt en rigtig god kop Mocca. Rygsækken var ved at være fyldt med Kina-indtryk, og vi hyggede resten af dagen derhjemme med Freya.



National Stadium og “Bird’s Nest”

Kina Posted on Sat, February 18, 2012 15:19

Vi tog atter sight-seeing tøjet på, og drog ud til det olympiske område, for at se Bird’s Nest, som den hedder i folkemunde, og The Watercube, som er det olympiske vandstadion.

Det var lidt koldt til at starte med, så vi så Cuben først. De var meget betaget af hver bygnings unikke design og arkitektur. Jeg synes nu også selv, at især Bird’s Nest er noget storartet.

Jeg havde været syg i dagene op til med influenza, så jeg var noget mat og træt, men klarede mig vist rimelig…..de nåede i hvert fald ikke at skynde på mig:-)

Om aftenen var vi ude og spise på Teppanyaki- restaurant med Jacob. Det var en rigtig god oplevelse for alle parter, og vores far/bedstefar fik lært at spise med pinde, hvilket han var meget stolt af:-)