Jeg har det lidt ambivalent mht den hjemtur, som haler ind på os. Jeg holder jo rigtigt meget af vores liv herude og de nye venskaber, men jeg savner også familien samt mit arbejde i DK.
Vi har oplevet utroligt meget i det sidste års tid – mere end vi nogensinde kunne forestille os som småbørnsfamilie.
Vi kommer til at savne vores Ayi, Susan. Hun har fået en speciel plads i pigernes hjerter og har været en stor hjælp for os voksne bl.a. med sprogbarrieren. Vi har lige fortalt Ayi Susan om vores slutdato herude. Hun tog det nu meget pænt, men er rigtig ked af at skulle undvære det daglige samvær med pigerne og os.
Jeg kan godt nogle gange spekulere over, hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen med 2 krævende jobs og nu også to småbørn i DK. Nå, det er en tilvendingssag.
Vi har også fået et andet perspektiv på verden og den store sociale ulighed, som eksisterer her i landet. Det sætter nogle tanker igang, og får ens problemer til at virke som bagateller. Det er nu meget sundt fra tid til anden at blive mindet om.