Blog Image

Kina

Om denne blog

Denne blog er oprettet i forbindelse med vores udstationering til Beijing, Kina.

Godt nytår fra Muren

Kina Posted on Mon, January 02, 2012 16:37

Fridagene i forbindelse med julen og nytåret er blevet tilbragt herhjemme, dels fordi vi har haft brug for det, men også fordi det nu er “tisse” koldt herude. Vi besluttede dog, pga den fine luft, at tage en gåtur på Muren i dag.

Vi klædte pigerne og os selv varmt på, og tog ud til Juyongguan- delen, som er ret kuperet, men man får også varmen ved at gå på trapperne. Udsigten er fantastisk med de rå bjerge i baggrunden. Denne del huser også et tempel, som står smukt på bjergskråningen. Det blæste meget, så det blev en kort men dejlig tur. Pigerne havde skønne røde kinder på bilturen hjem.

Vi bor jo i Kina, og det fik vi så at føle på vores ældste datter i dag. Hun er ikke med på billederne. Hun havde en dag, hvor hun ikke ville fotograferes, hvilket kommer sig af alle de kinesere, som i det sidste års tid, har taget lige lovlig mange billeder af vores børn. Heldigvis var der ikke nogen kinesere, som kunne se hendes lyse hår i dag pga huen:-)



Nytåraften i Beijing

Kina Posted on Mon, January 02, 2012 16:16

Vi fik endelig vores skønne vennepar, Susan og Benny plus deres 3 piger, retur igen fra DK, nogle dage før nytårsaften…….dejligt. Så dem holdt vi nytårsaften hos. De havde fået en kok til at lave maden, og vi havde købt vin, champagne og lavet kransekage som supplement:-) Vi havde en hyggelig aften, som altid. Denne var bare lidt mere festlig med hatte og konfetti. Alle pigerne legede godt sammen, indtil de faldt om i sofaen til tegnefilm. Ingen af pigerne sov,før vi tog hjem lidt over midnat. Vi cyklede hjem, men oplevede næsten ingen fyrværkeri. Det er nemlig ulovligt, at skyde krudt af i Kina

, hvis ikke det er kinesisk nytår. Under cykelturen faldt pigerne i søvn, og var helt slappe, da vi bar dem i seng. De vil bare ikke gå glip af en god fest:-)

Jacob og jeg sluttede aftenen af med at se Dronningens nytårstale LIVE – lidt sjov oplevelse, når man sidder på den anden side af jorden og ser den.



Julen 2010

Kina Posted on Mon, January 02, 2012 15:38

Vi holdt julen herude i Beijing. Dagene op til juleaften arbejdede Jacob, og pigerne hyggede sig derhjemme med mor og bl.a. vores feriefotos.

Juleaftensdag var jo en lørdag, så Jacob havde fri, og vi tog en julefrokost på en god Italiensk restaurant. Børnenes humør var helt i top, og det var en stille og hyggelig frokost. Vi fik selvfølgelig italiensk mad, og ris a la manden var skiftet ud med noget der var ligeså godt, nemlig 6 små desserter. Der var noget for hele familien, så skålene var slikket, da vi var færdige med at spise…..uhhhmm.

Efter frokosten tog vi hjem i huset, og dansede om juletræet. Pigerne fik derefter en gave ad gangen, som de legede rigtigt godt med. Frugten var skiftet ud med brunkager og chokolade, og det var lige noget, som passede vores chokolade-prinsesser.

Aftenen forløb stille og rolig med Skype-opkald til bedsteforældrene, som jo lige havde forladt morgenbordet:-)

Da pigerne var puttet, tog vi et glas portvin og spiste lidt konfekt til en god film.

Juledag startede med en god hjemme-brunch og pigerne legede med deres julegaver. Så blev det tid til en tur på legepladsen, inden vi om eftermiddagen skulle til stor international julebuffet på et hotel inde i Beijing sammen med nogle af de venner, som var blevet i Beijing over julen. Det var hyggeligt for både børn og voksne. Der var champagne og vin med i prisen, så det nød forældrene godt af:-)

Sådan så bordet ud efter, at gribbene havde forladt det.