Vi boede ovenfor den første bådstation på øen. For nogle år siden, da de første resorts på øen myldrede frem, rejste man med båd til tre forskellige stationer, alt afhængig af, hvor ens resort var placeret. Ovenfor bådstation 1 ligger Diniwid Beach, som vores hotel lå ned til. En lille stille strand, som var fantastisk til vores familie. Når vi ønskede at opleve lidt mere larm og pulserende liv, tog vi en gåtur ned af den næste, mere sydligt liggende strand, som har været kendt for at være den smukkeste strand i verden. Det kan vi så godt forstå hvorfor. Vi nød denne udsigt på vores gåture.
På den sidste gåtur skulle Cecilie pludselig tisse, så hun tog sin badedragt af, og tissede ude i vandet….der var ligesom ikke noget toilet i nærheden. Da hun så var færdig, havde hun opdaget, hvor rart det er, at rande nøgen rundt i solen, så det var svært at få badedragten på hende igen:-)
Cecilie fandt også en “dronning” på turen…..det var i hvert fald, hvad hun kaldte hende Madonna-figuren, som hun er fotograferet sammen med. Meget stolt var hun:-)
Nogle børn havde lavet en sandskulptur, og prøvede at tjene nogle penge ved at lade folk betale, når de to billeder af den……den hoppede vi ikke på…men flot er den, og fattige, det er mange philippinos på Boracay. De lever udelukkende af touristerne.
For at komme over til White Beach fra Diniwid Beach skulle vi gennem et hul eller rundt om en klippe….vi valgte en af dagene, hullet….med Freya på ryggen:-)
 |
 |
 |
 |
 |
 |
