Vi er jo ikke amerikanere, men vi har da taget nogle af festlighederne til os, når vi taler om Halloween og da vi jo bor i en amerikansk compound.
Vi har i hvert fald besluttet os for, at vores børn skal kende denne tradition. Derfor gik vi en tur på gaden med et hold venner for at “trick or treat”, inden vi endte hjemme i vennernes hus, hvor børnene så, i stedet for at modtage, uddelte slik i lange baner til alle de små hekse, skelletter, græskar og genfærd, som havde fundet vejen forbi.
Da alle aktiviteterne på gaden var ovre, hyggede vi om spisebordet med sushi til de voksne og lasagne til børnene. Alle havde en fantastisk hyggelig aften, og pigerne fik spist noget slik:-)