Blog Image

Kina

Om denne blog

Denne blog er oprettet i forbindelse med vores udstationering til Beijing, Kina.

Efteråret

Kina Posted on Sun, October 23, 2011 16:32

Her i weekenden kom efteråret for alvor. Det er ikke længere t-shirt-vejr, men bukse- og strømpevejr. På få dage har bladene fået flotte røde nuancer, og vi skal igen til at finde jakkerne frem. Der er sket et temperaturskifte på omkring 7 grader både om dagen og om natten, bare sådan fra den ene dag til den anden. Det giver nemt endnu en forkølelse, hvis ikke vi passer på at få tøj nok på. Vi kan også mærke kulden om morgenen, hvor temperaturen kun ligeså langsomt stiger, i takt med at solen titter frem gennem en til tider ret tyk forurening. Vi glæde os nu til at tage i parkerne, og se de flotte efterårsfarver.



weekendhygge

Kina Posted on Sun, October 23, 2011 07:11

I den her weekend har vi været hjemme, og børnene har nydt det. Cecilie har leget med modellervoks og perler, Jacob har “leget” med globus-puslespil og jeg har bagt småkager – eller det er ikke helt rigtigt – jeg har haft en lille hjælper, som hedder Cecilie:-)

Vi har været nød til at vælge indeaktiviteter, da forureningen har været meget høj, og er det stadig i skrivende stund. Vi prøver at abstrahere fra det, men jeg synes, at det er svært ikke at tænke på vejret udenfor, når jeg gerne vil ud i frisk luft.

Freya er ved at komme godt rundt. Hun ønsker ikke at bruge benene til at gå på ensnu, da hun er ret hurtig på knæene. Dog synes hun at, det at rejse sig ved ting, er spændende, så mon ikke interessen for at gå er lige om hjørnet.