Heidi ville vise mig en god restaurant inde midt i et af Beijings mange hutong-områder, og i en gade, hvor vi kunne få vores kaffetørst slukket, og vores shoppelyst styret. Gaden hedder “Nanlougu Xiang”, og er bl.a. en populær packpacker-gade. Jeg fandt en fed taske, som er lavet af gamle aviser…..den blev ikke købt i denne omgang, men måske i næste:-) Gaden indeholder en del barer og cafeer krydderet med nogle trendy butikker.

Vi spiste en fantastisk god kinesisk frokost oppe på restaurantens tagterrasse, hvor der var en nogenlunde udsigt udover Hutong-tagene, selvom dagen var rimelig forurenet. Jeg var også heldig, at få et billede af en “Jigsaw”, men uden kunder i:-) Jeg er lidt vild med det her område indenfor 2. ringvej…..den kinesiske kultur går godt i spin med de mange skønne butikker derinde.