Vi var, lørdag, på den årlige FallPicnic på Cecilie’s skole…..det vil sige, på det nye Campus, som skolen har fået lavet henover sommerferien til deres 1.-6. klasse. Så det var nyt for os, der ikke har børn til dagligt på dette Campus, at opleve omgivelserne derovre.
Vi havde selv mad med, men man kunne også købe en lækker buffet fra et godt spisested i nærheden. Vi hyggede os skiftevis ved de mange aktiviteter, som skolen stod for, og på det medbragte tæppe sammen med to andre familier med børn på samme klassetrin(børnehave), som Cecilie. Cecilie malede en fin squash i alle regnbuens farver, som vi nu har stående på spiseboret, som efterårspynt.
Børnene legede lige indtil vi skulle hjem, og der var fantastisk luftkvalitet samt høj sol. Det var en skøn picnic:-) På det første billede viser Cecilie, hvordan hun nu er meget træt af folk, som tager billeder af hende. Det går desværre også ud over mor og fars billeder:-)