Blog Image

Kina

Om denne blog

Denne blog er oprettet i forbindelse med vores udstationering til Beijing, Kina.

Moon cakes

Kina Posted on Fri, September 16, 2011 15:02

Vi har, som alle andre her i compounden, fået en æske vældig fine Mooncakes foræret af vores udlejningsfirma. Det er jo brugt, at man forærer sine bekendte Mooncakes ved Moon-festivalen, som blev fejret i mandag på vores mindste datter fødselsdag. Vi skulle så lige prøve at smage en i dag. Hverken Cecilie, Jacob eller jeg kan lide dem, så dem forærer vi til vores Ayi i næste uge. De er meget søde, og så har de en sjov konsistens. Flere kinesere kan faktisk ikke lide de specielle kager. Hos Intel har man taget dette til efterretning, og givet sine medarbejdere en voucher til biografen( dog en kinesisk biograf med ene kinesiske film). Den har vi også givet til Susan, vores Ayi.

Der fulgte også en voucher med til et konditori…den ska vi nok få brugt selv;-)



Himlens tempel

Kina Posted on Fri, September 16, 2011 14:52

Kurt og Didde’s sidste sightseeing-dag blev tilbragt i “Temple of Heaven’s” park, hvor der er rig mulighed for at studere kineserne i fysiske udfoldelser, som korsangere og som dansere. Der er gang i livet derinde med disco-musik og gamle folkesange. Kvinder og mænd i alle aldre spiller det kinesiske brætspil, Mahjong og flere andre kortspil i skyggen på et overdækket gangareal ikke langt fra templet. Her fandt jeg så også denne gamle mand, som sad og strikkede….ja, I læste rigtigt. Jeg måtte have en billede af ham. Han virkede så glad og tilfreds med tilværelsen.