I dag var Cecilie’s sidste dag i Nursery(børnehaven). Det er så mærkeligt, at tænke på – for bare et halvt år siden stod vi og afleverede hende for første gang til denne flok fantastiske mennesker. Det var med blandede følelser, at vi gik fra festen i dag. Der blev nemlig holdt en afslutningsfest for Nursery-børnene, hvor nogle af forældrene bl.a. havde bagt og bragt nogle snacks til børnene. Børnene og deres forældre hyggede sig en god times tid i hinandens og lærernes selskab. Cecilie og vi fik sagt god sommer til de børn og forældre, som vi skal se igen efter ferien, hvor mange af børnene skal i Kindergarten sammen med Cecilie. Der blev også taget afsted med de 2 børn, som ikke er i Beijing efter sommeren. Det hele gav moderen her vand i øjnene:-) De fleste var dog glædestårer.

Vi sagde også farvel til Cecilie’s hovedlærer, Dee, som forsætter med Nursery-børnene efter sommerferien. Hun har en speciel plads i vores hjerter. Hun har mødt og hørt vores datter i en svær tid, hvor hendes forældre brutalt tog hende med ud af hendes trygge danske dagligdag for at lære en ny kultur og et nyt sprog at kende. Cecilie og Thilde gav Dee en gave, som tak for alt det, som hun har gjort for dem i det sidste års tid.

I dag var også dagen, hvor den tykke gule smoke kom tilbage efter lang tid med nogenlunde luftkvalitet……pyha, jeg har det ikke godt med sådanne dage. Heldigvis er de få.

Vores hus var udsat for strømsvigt i eftermiddag pga. en sikrings-sektion, som brændte af…….heldigvis var der ingen i nærheden, da det skete, men vores hus var voldsom varmt i nogle timer, da det også gik ud over vores aircon. Huset er blevet kølt ned igen i skrivende stund.