Blog Image

Kina

Om denne blog

Denne blog er oprettet i forbindelse med vores udstationering til Beijing, Kina.

Brunch hos Site-Manager

Kina Posted on Tue, June 21, 2011 16:24

Vi blev i løbet af ugen, sammen med resten af danskerne i Jacob’s afdeling, inviteret til Brunch hos den franske Site-manager, som er gift med en kineser. Hans kone er dog ikke en typisk kineser – hun har tillagt sig en masse franske vaner, så hun var nem at komme i snak med. Deres datter, Claire, havde lidt svært ved at komme i kontakt med vores børn, da de er så vandt til hinanden nu, og jo alle taler dansk. Men efter et par opfordringer fra de voksne om at tale engelsk, når de legede, kom Claire ligeså stille med i legen…..det er vel expath-børn, vi har:-)

Vi fik en dejlig Grill-menu ude i haven, og tog derefter en tur til deres udendørs pool, hvor vi sluttede besøget af. Både Freya og Cecilie hyggede sig. Endnu engang skulle Freya have det hele med, så en lur var der først tid til kl.17.30 lige inden vi tog hjem:-)

Der er lige sneget sig et billede af Freya i badekarret ind også.



Ritan park

Kina Posted on Tue, June 21, 2011 16:05

Endnu en lørdag, hvor vi ikke kom ud af døren før efter kl.12.

Jeg havde været i Ritan park med nogle piger tidligere på ugen, og parken virkede dejlig stille og velduftende…..lige nogle gode rammer for en familie-tur.

Vi pakkede igen Buicken, og kørte mod Ritan park, som ligger inde midt i Beijing. Cecilie fik først sin lyst stillet – i en del af parken er der et slags tivoli-land med hoppeborg og fiskedam. Far-Jacob styrede lige mod fiskedammen, da han kunne huske, hvor glad hun var for den fiskedam, de havde inde på den Danske Ambassade til Sommerfesten……..men, næ nej…….Cecilie ville hellere, vild som hun er, i Hoppeborgen. Der brugte hun til gengæld meget af sin tid i den del af parken.

Freya skulle tage en lur i klapvognen, men næ nej…..hun sku da ikke gå glip af noget….man er vel en Strauss:-)

Vi voksne fik så lysten til velduftende græs og blomster stillet, ved at gå længere ind i parken, og væk fra Tivoli-landet, hvilket ikke fald i så god jord hos Cecilie, som råbte og skreg….hun var da ikke klar til at gå videre, så der stimlede nogle kinesere sammen for at se på den grædende dansker. Kinenserne kan generelt ikke lide, når børn græder. Cecilie gav sig endelig, da forældrene var ved udgangen af parken. Frygtelig stædig er hun:-) Så bare vent, Bedsteforældre:-)

Aftensmaden blev indtaget på en børnevenlig restaurant med et legerum, hvilket er lige i Cecilie’s ånd.



Torden og lyn på Hou Hai-søen

Kina Posted on Tue, June 21, 2011 15:39

Det blev lørdag i forrige uge, og vi havde ikke rigtigt planlagt noget for dagen. Det blev frokost-tid, og så kom vi, som vi altid gør, først ud af starthullerne.

Vi ville ud til noget vand, og derfor tog vi, og vendte Buicken mod en by-sø, nemlig Hou Hai-søen. Her skulle vi lige finde en p-plads, hvilket var lidt svært, men vi fandt da en, som var med til at gøre dagen lidt dyrere…….ja, vi fik vores første p-bøde i Beijing:-)

Ved søen lejede vi en el-drevet båd til 4 personer, og så tog vi ellers ud på vandet med madkurv, og solbrillerne monteret hos næsten alle mand, da der var blå himmel og sol. Nydelsen var kort…..ca. 40 min. og derefter besluttede vejrguderne, at lukke godt og grundigt op for sluserne. Vi nåede knap nok i land, inden det gik løs med torden og lyn…..pyha, men så har vi jo prøvet det.

Mændene på et af billederne spiller et populært spil, kaldet “Mahjong”, som er et gammelt kinesisk firespiller-brætspil, som minder om et kortspil. I det 20.århundrede blev enkelte spil bragt til vesten, og har siden år 2000 har der også været danske spillere…….så mange, at der findes en klub i DK.