Så kom dagen, hvor vejret var helt perfekt til naturoplevelsen gennem de 3 slugter ned ad Yangtze hovedfloden. Det var en fantastisk udsigt, som mødte os, da vi trak gardinerne fra den morgen. Der var høje bjerge med frodige træer, som vi jo ikke har set længe, og så den rene, friske luft indimellem krydret med stilheden….utrolig smuk kombination. Jeg blev forelsket i Yangtze den dag, og det tror jeg også at resten af familien blev – især, da vi kom på dagens tur om eftermiddagen.Vi tog med en mindre passager-færge, som fragtede os ind i en lille biflod, som hedder Shennong. Der skulle vi så videre med små fiskerbåde, som var ejet af de 5 landmænd, der padlede os op mod strømmen. Senere blev vi også udsat for Boat-trakking, hvor 2 af landmændene trækker resten af båden og dens besætning oppe fra land….meget stor oplevelsen…..alt dette udsatte vi begge vores skønne børn for uden protester……dog syntes Freya, at mor skulle blotte sit bryst på tilbagevejen ud af bifloden, da hun svedte meget og manglede noget væske:-) Et stort syn for de 5 landmænd.

Pigerne hyggede sig igen på båden, da vi kom tilbage, med deres medbragte legesager og hinandens selskab.