Kina

Efter en god nats søvn for næsten hele familiens vedkommende undtagen Cecilie’s, som faldt ud af sengen, drog vi lige efter den tidlige morgenmad på tur til Fengdu – Ghost City. Det er lavvandet for tiden, så derfor er der en lang landgang ud til skibet på det ene billede. Vejret var ikke det mest fantastiske – det var tåget og det støvregnede på halvdelen af turen (Cecilie’s og mine krøller kom frem igen). Vi så spøgelser…..det er jo den by, som kinenserne tror, at deres afdøde rejser til. Der var også nogle smukke bygninger i byen bl.a. en Pagoda og nogle templer med diverse buddha’er indlogeret. Cecilie og Jacob købte deres eget billede, som blev taget i forbindelse med deres passage over en af spøgelsesbroerne……de kommer i helvede, hvis de brugte for mange eller for lidt trin til at passere broen i……hvis man tror på den slags:-) Men flot er billedet( er ikke på bloggen, men i en fin turistfoto-papmappeversion).

Senere på dagen efter lidt mere sejlads var der en tilvalgt sightseeing-tur til endnu en Pagoda, mens vi blev på skibet og nød vores børns frie leg og en god kop kaffe. Udsigten fra caféen var nu heller ikke uinteressant……vi oplevede nemlig nogle koners daglige tøjvask i floden.

Cecilie og Jacob var også til Kaptajnen’s Reception inden middagen, mens Freya og jeg fik en lille senlur. Der stod i programmet, at man godt måtte gøre lidt ud af sin påklædning, så Cecilie tog sin prinsesse-krone, sine Ariel-sko og sin håndtaske på. Hun blev blitz’et fra en side af, af alle kinenserne, som gerne ville have taget et billede samen med hende. Cecilie nød opmærksomheden, de gode chips og sin fars selskab:-)

Vores tur begyndte med en eftermiddagsflyvetur på et par timer fra Beijing til Chongqing, og Cecilie havde besluttet sig for, at solbrillerne ikke skulle af selvom, vi bevægede os ind i selve lufthavnen og væk fra den stærke sol. Hun ville først slippe sine briller 20 min før, vi sku om bord på flyveren, og jeg ska hilse og sige, at øjnene var noget svedige, da brillerne endelig kom af……men man er jo ikke en Strauss for ingenting:-)

Freya sov på hele flyveturen, og var ellers i festligt humør. Hun er fortiden noget højrystet med sine lyde, så det rungede godt i lufthavnen. Vores to piger fik allerede i Beijing lufthavn alle kinersernes opmærksomhed. En ting, som jeg aldrig vender mig til, men det fylder ikke længere hele min bevidsthed – heldigvis. Cecilie har også, på turen, bevist, at hun nu selv kan sige fra overfor opmærksomheden og alle de mange fotos…..dejligt.

En sød midaldrende og flydende engelsktalende kinesisk dame tog imod os i Chongqing. Hun guidede os igennem minibusturen og hjalp os med bagagen, da vi skulle ombord på Cruise-skibet i Chongqing havn. Selve byen ligger i ret kuperet terræn pga bjergene langs Yangtze-floden, så vi skulle med en slags svævebane ned til havnen og dermed floden. Det var også en oplevelse for især Cecilie, som sad på første parket, mht udsigten nedmod floden……svævebanen har hun prøvet før oppe ved den kinesiske mur:-) Hun har nu allerede prøvet meget i sit korte liv.

Da vi kom om bord var vi alle trætte. Børnene blev puttet – Cecilie i omredning ved siden af den store dobbeltseng, og Freya i dobbeltsengen. De snork sov, da Jacob en halv time senere kom tilbage fra praktisk info-timen. Så satte forældrene sig ud på terrassen og nød den indkøbte rødvin og udsejlingen af Chongqing havn i et par tyve graders varme.

På MSB ( Cecilie’s skole) har de haft en fernisering af børnenes kunstværker gennem året, og selv de mindste var med. Cecilie og hendes børnehavevenner, der i blandt Thilde, viser sig, at være meget kreative. De har lavet et fælles billede og et hver, som deres forældre har betalt en vis sum for at få rammet ind. De penge går så til venskabsskolen, som er en fattig skole ikke langt herfra. Arrangementet bød på vin og ost til de voksne, og juice og snacks til børnene. En rigtig hyggelig eftermiddag/aften i velgørenhedens tegn. Freya tog en aftenlur på mors ryg;-)