Så har Pernille og jeg, efter endt besøg af diverse bedsteforældre og andet godtfolk, været på farten igen…..det blev til noget nyt……vi er lidt kørt træt i det gamle, så hvorfor ikke prøve en vegetar-restaurant. Vores chauffør kørte os til et stort hotel i et lækkert område ikke langt fra vores bopæl, og inde bag hotellobbyen gemte sig en fantastisk oplevelse for både øjnene, næsen og munden. Især den kødløse pølse smagte godt, og så blev den serveret på en interresant måde (se de farvestrålende billeder). Restauranten drives af munke, og oser af sjæl. På vejen ud derfra bukkede, jeg ved ikke hvor mange, “unge mænd” i “bling bling”-tøj for os. I udgangen fik vi hver en flot lilla lotusblomst i hånden. Meget speciel men super oplevelse med det vegetariske køkken. Vi blev enige om, at det ikke var sidste gang, vi spiste frokost der.
Cecilie savner sin farmand…..hun siger hver dag “Far er oppe og flyve med farmor og bedstefar…kommer far snart hjem?” Svært med en datter, som ikke har nogen tidsfornemmelse endnu:-) Vi glæder os alle 3 til forhåbentlig, hvis askeskyen vil det, at få Jacob hjem til Kina på søndag.