Blog Image

Kina

Om denne blog

Denne blog er oprettet i forbindelse med vores udstationering til Beijing, Kina.

Carsten’s reception

Kina Posted on Fri, May 13, 2011 16:18

Jacob’s kollega, Carsten fyldte rundt sidste torsdag…..vi behøver ikke at snakke om hvor rundt:-)

Så han og familien holdt en reception i lørdags for venner og kollegaer på en af vores compounds mange græsplæner. Vi hyggede os. Både børn og voksne var inviteret, og festen fortsatte med pizza og øl/vin hjemme i rækkehuset. Vi tog Anne og Niels med om aftenen. Om eftermiddagen tog de sig af sovende Freya, og Cecilie fik lov til at feste videre med forældrene og sin børnehaveveninde, Thilde. Farmor har syet børnenes kjoler…vi siger mange mange TAK. Der er desværre ikke et billede af Carsten, men nogle af kollegaerne og vennerne.



Så kom der igen besøg hjemmefra

Kina Posted on Fri, May 13, 2011 15:40

Den var godt at se svigerforældrene igen. De var kommet ud til os inde fra deres hotel i indre Beijing, hvor de havde boet de sidste 5 nætter. Rundturen var slut, og de andre deltagere tog hjem med flyveren senere denne formiddag.

Jacob havde taget en fridag, og det skulle vi nyde. Der blev hygget med kinesisk frokost på en dejlig restaurant i nabolaget, efterfulgt af village-oplevelsestur( det rigtige Kina, som Anne kaldte det). Vi nåede også en tur til den lokale skrædder, inden vi hentede Cecilie på MSB.

Cecilie blev rigtig glad for at se sine bedsteforældre igen, og så var der også en overraskelse til mor. Det var nemlig morsdag den følgende søndag, så Cecilie havde lavet en fin tegning og en model af sin hånd, som var hæftet sammen med en “morsdagssang”. Fantastisk gave fra en 3-årig…….og en smule amerikansk inspireret:-)

Vi sluttede dagen af med at spise Susan’s fantastiske forårsruller og alt andet godt fra Susan’s køkken.

Ups….glemte lige, at Freya jo har fået en tand sidst i april.