20 år er det siden at “Den Internationale Montessori Skole” åbnede i Beijing. Der er sket rigtigt meget siden dengang, men pædagogikken er den samme.
I dag var forældre og gamle elever inviteret til at tage del i festlighederne. Vi tog først på en rejse tilbage i tiden uden vores børn. I sportshallen var der en udstilling af gamle billeder fra op igennem tiden og til i dag. Ude på sportspladsen mødte vi så vores børn, som sad på række og ventede på talen fra The Founder Principal, Caroline Chen. Efter hendes tale skulle alle børnene løbe ind, når det år de startede i skole, blev råbt op. De placerede sig så ved det skilt med deres årstal på. Cecilie og en anden elev var de eneste, som startede i 2011, så de løb ind sammen med dem fra 2010:-) Ind i mellem var der musik fra de forskellige klasse-bands.
Efter de formelle taler var der cup-cakes til alle, store som små, hvilket det fremgår af billedet:-) Cecilie og Thilde kunne godt lide kagerne, som blev severet af nogle af skolens elever.
Senere på dagen var Cecilie løbehjuls-snehvide.