Lørdag middag tog hele familien til Sofitel Wanda Hotel inde i Beijing for at gå til fest…..de vil sige….børnene blev passet på hotelværelset af vores Ayi, Susan mens Jacob og jeg gik til Danish Gala Ball, som var arrangeret af Det Danske Handelskammer. Der var sort/hvid dresscode, og de fleste havde holdt den. Mange af mændene kom i smoking, hvor kvinderne kom i alt fra zebra til cocktail.. Det er et velgørenhedsbal, som er blevet holdt en gang om året de sidste 15 år. Der blev i går samlet ind til nogle skolebørn i Malipo County, som ligger i en af de sydlige provinser. Der var kinesisk lotteri, silent auction og LIVE auction samt en 5 retters gourmet middag med rigtig lækker mad og gode vine. En mindre detalje…det skal da også lige nævnes, at underholdningen kom fra danske Nephew….fed koncert og med Felix Smith, som aftenens MC. Billederne er fra hotellet i løbet af lørdagen, hvor vi hyggede med børnene, og fra minutterne inden festen startede, i vores Gala-tøj.

I dag har vi hygget på hotellet med den mest fantastiske og store morgenbuffet inden turen gik hjmemad til en tur på cyklen i vores eget område. Der har været super vejr til udedørsaktiviteter. Nu er foråret endelig kommet, og jeg kan pakke de store vinterjakker, som fylder enormt på knageraækken, væk.