Når det nu er Lunar nytår og vi bor i Kina, er vi også nød til at besøge Lama-templet, som alle budisterne valfarter til i nytåret for at tænde røgelsespinde samt bede om fred og lykke til alle. Ja, det bringer måske også held og lykke at tisse på et træ derinde, hvilket en lille kineser-dreng gjorde uden at være tøvende. Det er nu ikke første gang vi ser det syn.

Det var en stor oplevelse for både store og små. Det er meget detaljeret og flot udsmykket. Der lugtede af røgelse og kineserne var glade. Jacob var heldig at få et billede af den store 18 meter høje Buddha, som er lavet af et sandaltræ og skænket af den daværende Dalai Lama til kejser Qianlong i 1750. Vi så også en del munke gå rundt derinde, og Cecilie fik sig charmet ind på et par af dem med sit smil. Senere skulle Freya spise, og så var det lige pludselig os, som følte os som buddha’en inde i templet – gamle som unge kinesere skulle lige hilse på…..en spurgte pænt om hun måtte tage et billede af Cecilie, men det mente vi nu ikke var en god ide – men høflig var hun da at spørge først – de tidligere har bare taget et billede af de små størrelser.

Derefter tog vi en gåtur ned igennem nogen af Beijings fattigste områder kaldet Hutong-områder. Hutong betød omrindelig, “hvor der er vand”, hvilket de fleste gerne ville bo i nærheden af. Hver Hutong er opkaldt efter en der har boet der. Det er praktisk talt en samling huse, som ligger op og ned af hinanden i rækker med små gyder – nogle huse med udbygget end andre. Det er en oplevelse. Børnene sov på hele bilturen hjem.