Jacob og Lars har været til firmafest/nytårsfest med alt hvad der herude hører til af selskabslege. Jacob’s team legede med kaninører, vi går jo ind i kaninens år i starten af februar. Lars viste masker frem. Hele firmaet stod på ski i dagtimerne, og så var der ellers hygge på et hotel ikke langt hjemmefra om aftenen med kinesisk mad indeholdende mavesæk og andre eksotiske spiser. Kineserne hyggede indtil kl.21, hvorefter nogle gik på deres hotelværelser, som indeholdt en 6 personers opvarmet seng med tebord i midten……ikke lige just det, vi forbinder med hygge på værelset. Kineserne synes, at det er det mest naturlige i livet sammen med kollegaerne.