Blog Image

Kina

Om denne blog

Denne blog er oprettet i forbindelse med vores udstationering til Beijing, Kina.

Tørhed og snot

Kina Posted on Tue, January 18, 2011 15:22

Freya er nu også blevet snottet, og det går ud over mor og Freya’s nattesøvn. Så i dag var jeg på kinesisk apotek for at købe noget så simpelt som saltvandsdråber. Det havde de ikke, men ellers havde de alt andet mellem himmel og jord bl.a. sjove te-krukker med svampe og andet kinesisk medicin i. Da jeg ændrede mine hensigter til at være målrettet på behandling af en voksen med saltvandsdråber, så kunne jeg pludselig godt købe nogle, men jeg måtte endelig ikke give dem til lille Freya. Hvorfor mon? Jo, ser I, da jeg kom hjem og pakkede det ud, var der en duft af mynte, så måske ikke hel rent saltvand alligevel:-) Kan jo ikke læse kinesisk, endnu….ha ha. Cecilie er plaget af tørheden herude. Hun har fået rødt udslet, som klør rigtigt meget, og hun klør igen, så hun er meget rød det lille pus. Så vi har indstillet det daglige bad indtil det bliver mere fugtigt i vejret. Det er hun vist godt tilfreds med, da hun ikke just elsker hårvasken. På vej hjem fra afhentningen af Cecilie havde vores chauffør nær kørt Pernille, Malthe og deres cykler ned, hvis jeg ikke havde råbt stop. De er en meget hård trafik for de små om morgenen og eftermmiddag, hvis ikke de bliver kørt i børnehave/ skole. Der er bare så mange biler på gaden, og så svinger de bare, når de skal, selvom der er en cyklist imellem dem og deres retning…pyha. Lad os se hvordan det kommer til at gå med mig og cykeltraileren i slutningen af februar.



Beijing-trafik

Kina Posted on Tue, January 18, 2011 03:35

Så skal jeg lige love for, at jeg har set mit kors på min grav et par gange her i morgentrafikken. Når man drejer til højre herude, så gør man det også selvom der kommer biler fra begge sider ude på den vej, som man skal ud på……pyha, vores driver var lige ved at give en gammel mand på en knallerttaxa en ordentlig flyvetur. Godt med en sele på i en udlejningsbil og børnesæderne bagi:-)