Cecilie er jo startet i Nursery/ børnehaven hos Dee( en super sød lærer, som forstår sig på vores datters temperament). På MSB, som skolen hedder i expath -ghettoernes munde, har jeg også lært hvordan man pænt venter på at få sit barn udleveret, og jeg mener bogstaveligt talt udleveret, for det er sådan det foregår bag den lukkede dør:-) forældrene venter udenfor døren til læren “synger børnene ud”. Jeg kan mærke, at det lige skal gro lidt på mig, før det kommer til at føles normalt. I dag har hun haft P.E.day, som er fysisk læringsdag, hvilket de har en gang om ugen. Der er alle i samme fine gymnastik- dragt med skolens logo på. Cecilie tager det hele ret pænt. Der er skrig og skrål ved afleveringen, men 5 min senere leger hun. Når jeg de sidste to dage har hentet hende, så er det med et smil og omfavnelse, dog kan jeg godt mærke på hende, at det er noget helt nyt og lidt utrygt. Al begyndelse er svær. Freya stortrives i Susan’s selskab derhjemme, mens jeg afleverer Og henter Cecilie i børnehaven. Susan er vores Ayi(hushjælp) som bare er så fantastisk til vores børn og vores hus. Hun laver også mad til os, og det bliver til megen chili, da både Jacob og Susan elsker “varme” retter. Lad os håbe at Freya’s mave holder til “chili-mælken”:-)