Så er Cecilie, som jeg frygtede med en stor seng uden sengehest, faldet ud af sengen ikke en men to gange i nat – og hun lader det ikke gå stille for sig – det er med skrig og skrål – så forældrene bliver meget forskrækket:-) Hun er en sej pige, der bare lægger sig til at sove igen efter lidt hjælp op i sengen igen.
I dag har jeg haft besøg af min ayi(hushjælp), Susan. Hun er super sød og god til børn. Vi skal nok regere “slotte” her sammen:-) Hun er imponerende god med mobben, som så også skal svinges ret tit her pga. støvet….støv…støv…….støv.
Der har ikke været så koldt idag – måske kun omkring frysepunktet og næsten ingen vind.Dejligt, så er det behageligt at færdes ude.
Jacob har været i IKEA i dag for at købe en simpel ting, som en garderobe til gangen. Han havde så valgt en national off-dag efter nytår, hvor samtlige kinesere i Beijing skulle i IKEA og prøve sofaer og læse avis……..