Blog Image

Kina

Om denne blog

Denne blog er oprettet i forbindelse med vores udstationering til Beijing, Kina.

Sørgmodigt farvel til dagplejen

Kina Posted on Tue, December 21, 2010 23:06

det var med en tåre i øjenkrogen, at vi endelig drog hjem fra eftermiddagshygge med boller og kage hos Heidi, Cecilie’s højt elskede dagplejemor. Jeg kunne godt fornemme på Cecilie, at det var en speciel dag, men hun ved jo ikke helt, hvad der venter hende på den anden side af julen.
Cecilie stopper i dagplejen sammen med hendes gode veninde fra mødregruppen, Nanna. Nanna skal i børnehave herhjemme. De to piger fik en flot madkasse med blomster i farvel-gave af Heidi. Heidi havde også lavet alletiders bog med billeder fra hele deres tid i dagplejen. Der var bl.a. billeder fra da Cecilie startede. Det er ikke til at forstå, at der allerede er gået 2 år. Det bliver spændende, at følge Cecilie’s år i Montessori-børnehaven. Spørgsmål som “kan hun nu falde til dernede?” og “kommer hun til at forstå det engelske?” er bare nogle af mange hos den bekymrede hønemor.



Containeren kom

Kina Posted on Tue, December 21, 2010 22:41

Så fik vi shippet alt vores gods på en tur til Kina på alt mellem halvanden måned og det dobbelte….vi håber på det første:-)
Dagen startede med at to flyttemænd meldte deres ankomst ved ni-tiden. 3 timer senere var alle 63 kasser pakket og vi ventede på Containeren, som først kom kl.13, så vi fandt lige lidt mere arbejde til flyttemændene….de skulle jo ikke kede sig i mellemtiden:-)
Manden, som kom med Containeren, turde ikke kører ind på vores snefyldte vej, så flyttemændene og Jacob mødtes med container-fyren oppe på OK- tanken, ikke langt fra vores vej.
Der var helt tomt inde på Cecilie’s værelse. Da hun kom hjem fra legestuen, kiggede hun lidt rundt i værelset og konstaterede, at legesagerne var væk. Vi forsøgte begge, at forklare hvor legesagerne var på vej hen og den åd hun ret hurtigt….hun ved bare ikke hvad det indebærer endnu.
Tilbage er de 6-7 flyttekasser som udgør vores luftfragt, hvilket firmaet også betaler. De skal afsted d. 28 dec. – dagen før vi selv rejser.