I onsdags fik Jacob, Cecilie og jeg naesten alle vores vaccinationer, som vi har valgt og er blevet anbefalet af Gul feber vaccinationsklinikken paa Aalborg sygehus – mine skuldermuskler er stadig oemme og Cecilie baerer stadig hendes fine “Hello Kitty”-plaster til hendes mors store aergelse( hendes mor er ikke ret stor fan af den lille ofte lyseroede kat).
I gaar stod den saa paa kinesisk undervisning efter at laererens ferie paa godt en uge. Jeg var sikker paa, at jeg havde glemt det hele, men der var da heldigvis noget tilbage paa nethinden;-) Det er ikke et leg sprog, men samtidig et spaendende sprog, hvilket er det der holder mig koerende paa trods af smaa boern i huset. Det er mit lille frirum.
I dag har Jacob mailet med Susan(vores husagent i Beijing). Der er stadig nogle loese ender i kontrakten. Vi haaber og krydser alt hvad der kan krydses paa, at vi bliver de lykkelige lejere af det hus vi var nede at kigge paa i starten af november.
Cecilie og jeg har faaet aflaest vores Mantoux-tests, som begge var negative for tuberkolose. Cecilie ville slet ik have huen af i ventevaerelset. Hun kunne godt huske hvad der skete sidst i disse omgivelser. Hun er en tapper lille pige, som allerede, i sit korte liv, er mange vaccinationer rigere. Nu mangler Cecilie bare hende to rabbies vaccinationer i naeste uge og lige inden afrejsen.
Er begyndt at koebe lidt ind af diverse ting, som er svaere at anskaffe sig eller dyrere i Beijing. Det ska jo med containeren. I dag kom ogsaa de boeger, som vi ska hjaelpe et dansk par i Beijing med at faa fragtet ud to dem herhjemmefra i vores container.