Tirsdag d.2 november 2010
Vi mødes med Sara(agenten) på hotellet. Hun har lovet os en tur rundt i området, så vi kan orientere os lidt omkring indkøbsmulighederne. Hun har en europæisk kollega med som giver os en rundvisning i hendes egen bil, hvor vi får små tips til brug i hverdagen, som turen skrider fremad. Sara er med men bruger meget af tiden på at tale i mobilen, hvilket er et vigtigt redskab for enhver kineser (hovedårsagen til at Jacob og hans firma skal bruges herude i Kina).